ÅRSBERETNING | 2021 LEDER HÅB OG LIV I TAKT MED NUTIDEN Meget er sket, siden Frelsens Hær for 135 år siden gjorde sin entré i Danmark. Men Hæren er fortsat aktuel og omstillingsparat og kan glæde sig over gode tendenser og resultater. Af oberstløjtnant Jan Risan, territorialleder (landsleder) Frelsens Hær i Danmark har en 135-årig lang og stolt historie. Siden de første pionerer ’Indtog’ København med en utraditio- nel og revolutionerende stil, har vi efter bedste evne forsøgt at formidle det glade budskab om Guds kærlighed gennem Jesus Kristus og møde menneskelig nød. Positive resultater og øget relevans De sidste tre-fire år har Frelsens Hær gennemgået en omstilling på flere områder. Vi har måttet fokusere på økonomisk bæredygtighed efter flere år med økonomisk underskud. Meget af dette kommer af underskud og urentable investeringer i Frelsens Hær Genbrug for få år siden, samt efterslæb i vedligehold af en del af vore ejen- domme, der ligeledes ikke længere var formålstjenlige. I den 135-årige periode mellem den gang og nu har samfundet og tiderne forandret sig. Meget er bedre i dag, men fortsat er der mennesker, som lider nød og har behov for kærlighed. Vi ønsker at formidle håb og se menneskers liv blive forbedret og forvandlet gennem den tjeneste, Frelsens Hær i ord og gerning udfører over hele Danmark - og gennem de sidste 10 år også i Grønland. En stor tak skal lyde til vore soldater, civile medlemmer, frivillige og ansatte for, at dette er muligt. Vi er taknemmelige for enhver håndsrækning og har plads til mange, mange flere i ”vore rækker”. Vi tror, at alle har noget at bidrage med og vil gerne understrege, at der ikke kræves et eksamensbevis for at kunne give en hånd med i vor hær. En lige så stor tak skal også lyde til alle vore samarbejdspart- nere, økonomiske støttespillere og bidragydere samt donorer og kunder i Frelsens Hærs genbrug. Uden den opbakning og støtte til Frelsens Hær ville vort arbejde være umuligt eller i hvert fald kraftigt reduceret. Det er vigtigt for os, at det er en god investering i både et bedre samfund og menneskers livskvalitet at støtte Frelsens Hær. Noget af dette kan du læse om i denne årsberetning. Vi er glade for at præsentere et årsregnskab for 2021, som er i balance, ja, med et lille overskud. Vi er på det økonomiske område kommet godt gennem ”Corona-årene” og har nu planer og tiltag, som giver resultater. Vi er derfor glade for at præsentere et årsregnskab for 2021, som er i balance, ja, med et lille overskud, som ikke har været afhængig af salg af ejendom. Det foregående år 2020 gav et endnu større regnskabsmæs- sigt overskud, men dette skyldes ejendomssalg. Prognoserne for 2022 er gode, og vi satser videre og tror på vækst. En anden omstilling har været at introducere og implementere en fornyet og mere tidsrigtig ledelsesmodel, en såkaldt ”governance- struktur”. Frelsens Hær er traditionelt en hierarkisk organisation, men i den nye model har en bestyrelse, hvoraf minimum 50 procent af SIDE 4
Download PDF fil