FRELSENS HÆR | KRIGSRÅBET FEATURE MALAWI HJERTET I AFRIKA Akronymet for Frelsens Hærs danskstøttede udviklingsprojekt i Malawi er LIFE, der betyder 'liv'. Et besøg til det afrikanske land viser, at det er en meget præcis beskrivelse. Af Pavla Lydholm, leder af international udvikling Malawi er et land i Sydøstafrika med Mozambique, Zambia og Tanzania som nærmeste naboer. Siden Frelsens Hær indledte sit arbejde i landet i 1967, er aktiviteterne vokset støt og udføres i dag fra cirka 100 korps og 88 udposter. Det sker blandt andet via en række projekter, der rækker ud til befolkningen i Malawi. Brede smil og glade ansigter i 'Afrikas hjerte' I maj i år var jeg på tilsynsrejse i Malawi, et besøg, der på grund af Covid-19 var blevet udskudt et år. Rejsemulighederne var på det tidspunkt fortsat ret usikre, men sammen med min svenske kollega, Ngolia Kimanzu, bestilte vi billetterne ved påsketid og kom også afsted. Et af disse projekter, 'Livelihood Improvement and Farmers Empowerment' (LIFE), er de seneste tre år blevet gennemført i et frugtbart samarbejde mellem Frelsens Hær i Danmark, Sverige og Australien. I Danmark lykkedes det at opnå knap en million kroner i støtte fra Center for Kirkeligt Udviklingssamarbejde (CKU), hvilket dækkede 48 procent af omkostningerne. Der var tale om et udviklingsprojekt for 2440 landmænd, hvoraf hovedparten var kvinder, som hver især rådede over en jordlod på 16 gange 39 meter. Et område, der potentielt kan give en høst på 20 sække hvid majs á 50 kilo, hvilket er hovedafgrøden. Det svarer til et udbytte, der årligt kan ernære en familie på seks personer, hvilket er gennemsnittet i Malawi. Malawi er ifølge Verdensbanken et af verdens fattigste og mindst udviklede lande. Økonomien er stærkt afhængig af land- bruget, hvorfor vort projekt var både afgørende og meget relevant. For befolkningen i Malawi er målet med landbrugsproduktionen ikke primært handel, men at dyrke afgrøder, der kan brødføde deres familier på den mest enkle måde. De indtryk, jeg har fået, oplevet og været vidne til, har på én gang været det hele værd og gjort mig ydmyg. Men rejsen var lang, og med kun få driftssikre flyselskaber var der ingen direkte forbindelse. Fra vi lettede, til vi landede, gik der således 24 timer. Men hvornår har man ellers mulighed for at pas- sere Frankfurt (Tyskland), Addis Abeba (Etiopien), Kinshasa (Congo), end hvis man vover sig til Malawi. Malawi kaldes ofte for ’Afrikas hjerte’ på grund af befolknin- gens gæstfrihed og hjertevarme. Personligt har jeg heller aldrig før set så mange smil og glade ansigter, som da jeg landede, rejste gennem landet, besøgte Frelsens Hærs projektsteder og mødte mange mennesker fra vor brede ’Frelsens Hær familie’. SIDE 8
Download PDF fil