FRELSENS HÆR | KRIGSRÅBET En del af noget større I lyset af at Polen er et stort land med op mod 40 millioner indbyggere, og hvor den protestantiske verden er lille, har den kombination af kirkeligt og socialt arbejde, Frelsens Hær er eksponent for, i stigende grad vundet indpas gennem de knap 15 år, den har haft sit virke i landet. Trods de udfordringer, krigen skaber, og som i øjeblikket trækker store veksler på Frelsens Hærs medlemmer og frivillige, ser regionslederne således også nye fremtids- perspektiver, hvor netop den omstilling og nytænkning, der aktuelt præger arbejdet, viser et større potentiale. - Når Frelsens Hær formår at udrette noget i den nuværende situation, skyldes det jo, at vi koordinerer vores indsats tæt med myndigheder og andre organisationer. Samtidig nyder vi godt af Frelsens Hærs internationale nødhjælpsteam, der har oprettet en base her i Warszawa samt af internationale donationer. - Det giver medlemmer af Frelsens Hær i Polen en positiv oplevelse af at være en del af noget større og en tro på, at det trods få ressourcer er muligt at gøre en forskel og favne bredt, tilføjer Steven Thomas, der også påpeger, at Polen i Frelsens Hærs regi, organisatorisk er forbundet med Tyskland og Litauen. Et bånd, der også har skabt nye muligheder i forhold til krigen i Ukraine. Nødhjælpsforsyninger til Lviv I tillæg til den udbredte flygtningehjælp in- ternt i Polen, modtog Frelsens Hær således i slutningen af marts en konkret forespørg- sel om at sende nødhjælpsforsyninger direkte ind i Ukraine til byen Lviv, der ligger cirka 70 kilometer fra den polske grænse. En operation, der hastede. Den kombination af kirkeligt og socialt arbejde, Frelsens Hær er eksponent for, har i stigende grad vundet indpas gennem de knap 15 år, den har haft sit virke i landet (Fotos: FH-Polen). - Der var tale om en krisesituation og en specifik efterspørgsel efter basale fødeva- rer i form af konserves samt hygiejnebind og medicin. Men også generatorer, da der er et desperat behov for strøm, fortæller Camilla Thomas og fortsætter: - I samarbejde med Frelsens Hærs internationale nødhjælpsteam og Hæren i Ukraine og Tyskland lykkedes det at skaffe de ønskede effekter. Det hele blev samlet ved vores korps i Rzeszow i det sydlige Polen, hvor vi fyldte to store varevogne, som nåede frem til Lviv og hjem igen, lige inden byen blev bombet. - Det er endnu et eksempel på, at beho- vene pludselig kan ændre sig, men også på, at de kan mødes ved fælles indsats, siger Steven Thomas og tilføjer, at det siden har været en målsætning at foretage ugentlige leveringer af nødhjælp til Ukraine, idet den slags ikke så let kan oplagres i nabolandet. - Både her og i vort virke generelt oplever vi klart, at Gud åbner døre for os - og at vi er en del af noget større, fastslår han. SIDE 6 Siden marts har Frelsens Hær sendt nødhjælp fra Polen ind i Ukraine. FAKTA Frelsens Hær indledte arbejdet i Polen i 2005. I spidsen stod den danske daværende oberst Vibeke Krommenhoek. Officielt åbnede arbejdet i 2008. Siden har Hæren i Polen ad to omgange haft dansk ledelse. Fra 2013 til 2016 var major Joan Münch regionsleder, og siden 2020 har majorerne Steven og Camilla Thomas haft ansvar som regionsledere. Det indgår i Tyskland, Litauen og Polen territorium og har korps i Warszawa, Starachowice, Malbork og Rzeszow. www.facebook.com/salvationarmypoland
Download PDF fil