FRELSENS HÆR | KRIGSRÅBET KRIGSRÅBET Udgives af: Frelsens Hær i Danmark Frederiksberg Allé 9 1621 København V Tlf. 33 31 41 92 E-mail: info@fhmail.dk www.frelsens-haer.dk Territorialleder: Oberstløjtnant Jan Risan Redaktør: Ansv. redaktør, major Levi Giversen Tlf. 30 17 94 45 E-mail: redaktionen@fhmail.dk Redaktion: Frelsens Hær - Redaktionen Ved Anlæget 20 7100 Vejle Om Frelsens Hær: Frelsens Hær er en international bevægelse, et evangelisk trossamfund inden for den universelle kristne kirke. Frelsens Hærs bud- skab bygger på Bibelen, og dens tjeneste er motiveret af kærlighed til Gud. Dens opgave er at forkynde evangeliet om Jesus Kristus og i hans navn møde de menneskelige be- hov uden diskrimination. Abonnement og ekspedition: Handelsafdelingen, tlf. 33 31 41 92 Abonnement: 100 kr. årligt. Løssalg: 25 kr. Bladet udkommer 4 gange årligt. 136. årgang. ISSN 2244-9760 Bidrag: Gaver til Frelsens Hær kan sendes til giro: 700 1568 eller via netbank: reg. nr. 4183 kontonr.: 700 1568. Trykt på genbrugspapir: PrinfoParitas A/S Internationalt hovedkvarter: Salvation Army 101 Queen Victoria Street London EC4FP, England Verdensleder: General Brian Peddle Grundlægger: General William Booth Grundlag for det bedst mulige liv De af os, som er så heldige at være forældre, overvældes ofte af mange forskellige følelser. Kærlighed: Vi ønsker det bedste for vore børn. Usikkerhed: For de valg de må foretage i en uforudsigelig verden. Frygt: For hvad, der kan ramme dem, uforskyldt eller selvforskyldt. Mislykkethed: Fordi vi ikke altid har været de klogeste og bedste forældre, selvom vi inderst inde mener, vi har gjort vort bedste i opdragelsen. De første barneår er de allervigtigste. Der lægges grundlaget for, at vi får det bedst mulige liv og rustes til livet som voksne. Dette er vi meget optaget af i Frelsens Hær i Danmark og Grønland. Vi erfarer og mener, at en kristen opdragelse med gode rammer og værdier giver en god udrustning til resten af livet. Det gør vi gennem gode og sunde aktiviteter i vore korps og ikke mindst i vort familiearbejde. Normalt er børn og unge en del af en familie. Men mange familier har udfordringer, som rammer børnene. Misbrug, fattigdom og skilsmisse er eksempler på dette. Det ser vi desværre meget af. Af samme grund inviterer vi til fællesskab og arrangementer uden at kritisere eller dømme den eller de, som uforskyldt eller selvforskyldt er havnet i for- tvivlede og vanskelige situationer. Blandt forældrene og de voksne er det ofte kvinderne, der bærer de tungeste byrder og som har det vanskeligst. Derfor har vi et ekstra fokus på dette i Frelsens Hær, både i vore krisecentre, vort familiearbejde og vore øvrige fællesskabstilbud. Det betyder så meget for et barn, at en mor og en far har gode rammer og kan mestre livet. Vi tror, at der findes mulighed for forvandling og genoprettelse i alle mennesker. Men der behøves en hjælpende hånd i form af både ægte næstekærlighed, praktisk hjælp og professionel vejledning. Dette ønsker vi at give, gerne i samarbejde med alle gode kræfter og samarbejdspartnere. Vi ønsker også at pege på andre behov i samfundet og være ambassadør og talerør for socialt udsatte. Vi ønsker at være der, når skaden er sket og vil forsøge at begrænse den ved at pege på muligheden for en ny kurs i livet. Men en endnu større effekt opnås ved at være på forkant. Derfor fokuserer vi lige så meget på det forebyggende arbejde for børn og familier ved at indbyde til sunde aktiviteter, før man udsættes for alt, der kan friste og ødelægge. I Frelsens Hær har vi en stærk tro på, at der findes en Gud, som elsker os. Dette er den grundliggende drivkraft i alt vort arbejde. AF LEDER FOR BØRNE- UNGDOMS- OG FAMILIEARBEJDET / TPWM KJERSTI HÅLAND RISAN OBERSTLØJTNANT
Download PDF fil