FRELSENS HÆR | KRIGSRÅBET VANDRING MED GUD FRA NAKSKOV TIL NORGE Vi føler begge, at vi er kommet til et punkt, hvor vi har behov for at blive klædt bedre på til et arbejde som det her. Sådan lyder det fra sergenterne Jan og Eydritt Marseille, der den sidste søndag i juni tager afsked med Nakskov med Norge som ny destination på Guds vej. Af Levi Giversen Der foretages typisk nogle modne overvejelser, før man hiver teltpælene op og flytter med hele familien - især når den nye adresse ligger 600 kilometer væk i et andet land. For Eydritt og Jan Marseille er overvejelserne modnet gennem 10 år. Det betyder, at døren til hjemmet i Nakskov til juli lukkes bag ægteparret og deres tre piger, Rebekka, Asta Emilia og Anna Filippa. i Frelsens Hær. Af samme grund var jeg ikke fra starten med i Jans proces, men jeg endte alligevel med den samme konklusion - at 'nu stiller jeg mig til rådighed,' forklarer hun. Vi oplever, at tiden nu er kommet til fordybelse og reflektion. Fra samme dato kan familien til gengæld åbne helt nye døre i Moss i Norge, hvor de 35-årige lollikker fra august er optaget som kadetter på Frelsens Hær officersskole. En uddannelse, der er Frelsens Hærs svar på et præsteseminar, og som parret efter et besindigt tilløb føler sig kaldet til at tilegne sig. Nogen spontan tanke er der som antydet ikke tale om, hvilket også illustreres af, at det markante adresseskifte foretages efter 10 års virke i spidsen for Frelsens Hær i den lollandske hovedby. Det er således næsten et definitionsspørgsmål, hvorvidt der reelt er tale om en kærkommen efteruddannelse. - For os er timingen i hvert fald helt rigtig. Vi føler begge, at vi er kommet til et punkt, hvor vi har behov for at blive klædt bedre på til et arbejde som det her, især når vi kigger fremad, forklarer Eydritt, der på en særlig måde ser frem til at udvide sin teologiske og pastorale indsigt. - Jeg vil kalde det 'Guds timing,' supplerer Jan, der allerede for tre-fire år siden oplevede, at spørgsmålet om en større grad af forpligtelse, var noget, han personligt måtte forholde sig til. En proces, han gik og tumlede med, mens en dybere trang og tjenestevillighed gradvist voksede frem. - Jeg fik en indre trang til bare at stille mig til rådighed og overgive mig til Guds vilje. En betingelsesløs beslutning, hvor jeg samtidig ikke ville påvirke eller presse på i forhold til et bestemt udfald. Min indstilling var bare, at 'nu stiller jeg mig til rådighed,' siger han. Samtidig var det vigtigt for ham heller ikke at presse på i forhold til sin kone, hvorfor han som udgangspunkt var parat til at gennemføre en eventuel officersuddannelse via fjernstudie. - Men så begyndte min vandring også, smiler Eydritt og forklarer sin forbigående tøven med en forestilling om 'Guds kald' som en særlig åbenbaring forbeholdt særligt udvalgte mennesker. - Selvom jeg i praksis allerede gjorde en officers gerning, havde jeg derfor aldrig tænkt den tanke, at jeg en dag skulle blive officer Tilsagn forlænget og arbejdsfelt udvidet Kimen til deres hidtidige virke blev oprindelig lagt, da de af Frelsens Hærs ledelse i 2011 blev udfordret til - i et års tid - at tage ansvar for det lokale arbejde i Nakskov. En opgave, de påtog sig sideløbende med deres daværende metier som henholdsvis sygeplejerske og selvstændig grafiker. En kombination, de umiddelbart oplevede som ideel, fordi det gav mulighed for at have et liv ved siden af samt en værdifuld forståelse for lokalsamfundet og menneskers hverdag, hvilket har givet dem mange relationer og kontakter i den lollandske by. Da det tidsbegrænsede tilsagn imidlertid efter et år blev for- længet til flere, og arbejdsfeltet havde vokseværk, endte det med, at først reklamebureauet og siden sygeplejerskekitlen blev skiftet ud med det kirkelige og sociale arbejde på fuld tid. Sammen med et team af ildsjæle og en dygtig familiekonsulent havde de således hænderne fulde med at videreudvikle et vidt for- grenet arbejde, der blandt andet omfattede en cafékirke, værested, Jan og Eydritt Marseille har erfaringer fra et vidt forgrenet virke i Nakskov med i bagagen til Norge. (Foto: FH-Nakskov). SIDE 5
Download PDF fil