FRELSENS HÆR | KRIGSRÅBET KRIGSRÅBET Udgives af: Frelsens Hær i Danmark Frederiksberg Allé 9 1621 København V Tlf. 33 31 41 92 E-mail: info@fhmail.dk www.frelsens-haer.dk Territorialleder: Oberstløjtnant Christina Jeppsson Redaktør: Ansv. redaktør, major Levi Giversen Tlf. 30 17 94 45 E-mail: redaktionen@fhmail.dk Redaktion: Frelsens Hær - Redaktionen Ved Anlæget 20 7100 Vejle Om Frelsens Hær: Frelsens Hær er en international bevægelse, et evangelisk trossamfund inden for den universelle kristne kirke. Frelsens Hærs budskab bygger på Bibelen, og dens tjeneste er motiveret af kærlighed til Gud. Dens opgave er at forkynde evangeliet om Jesus Kristus og i hans navn møde de menneskelige behov uden diskrimination. Abonnement og ekspedition: Handelsafdelingen, tlf. 33 31 41 92 Abonnement: 100 kr. årligt. Løssalg: 25 kr. Bladet udkommer 4 gange årligt. 134. årgang. ISSN 2244-9760 Bidrag: Gaver til Frelsens Hær kan sendes til giro: 700 1568 eller via netbank: reg. nr. 4183 kontonr.: 700 1568. Trykt på genbrugspapir: PrinfoParitas A/S Internationalt hovedkvarter: Salvation Army 101 Queen Victoria Street London EC4FP, England Verdensleder: General Brian Peddle Grundlægger: General William Booth Et syngende fællesskab 2020 er ved at ebbe ud. Det har givet os som enkeltmennesker, som lokalsamfund og som en del af en hel verden store udfordringer. Ængstelse, ensomhed og store begrænsninger har mange fået at føle - og gør det fortsat. Afstand er ordet og anbefalingen, som har været fremherskende. Det passer dårligt for alle os, som er glade for nærhed og menneskelig kontakt. Ja, faktisk er fællesskab og tilhørsforhold noget, alle mennesker har behov for. Derfor er det måske stærkeste og mest effektive middel til at knytte os sammen, gøre noget sammen og dele glæde - nemlig sangen og musikken - ekstra vigtig. Her i Danmark er ord og begreber som fællessang og morgensang så udbredte. Ikke mindst under pandemiens indelukkethed har dette vist sig at være betydningsfuldt. Fællessang i tv-programmer, udsendelser og kreative sangfællesskaber på sociale medier har fået en stor betydning. I vort kristne fællesskab, i vore menigheder er sang og musik også helt fundamental. Fællessang og korsang binder sammen, og det sætter melodi og tone til ord, som er vigtige for os. Sættes der melodi til et budskab, huskes budskabet bedre. Sangen er også grænseløs. Den skiller ikke mellem fattig, rig eller social status. Allerede fra mors liv og spædbarnsalder og helt til de grå hår kan vi få glæde af sangen. I vore sidste leveår kan vi miste både sprog og hukommelse, men noget af det sidste, vi mister, er de sange, vi lærte og sang som børn. Derfor prioriterer vi sang og musik højt i Frelsens Hær, lige fra småbørnsrytmik over forskellige musikgrupper og helt til ’seniorkor’. Derfor inviterer vi alle, som vil, til fællesskaber, hvor sangen indgår som en central del. Specielt nu, både i de udfordringer, vi står i, og i den søde juletid, som vi går ind i, er netop sangen noget, vi kan glæde os ekstra over og prioritere højt. Julens kristne budskab om Jesus, der kom som verdens lys til en mørk verden, blev faktisk annonceret til korsang. Det var et englekor, der for nogle fattige hyrder sang budskabet til Guds ære, om at en frelser var født lige i nærheden ved Betlehem. Glæd dig over julesangene, som vore danske salmedigtere har givet os i nogle fantastiske tekster. Hør blot, hvad vi kan synge i Ingemanns tidløse julesang: ’Tider skal komme, tider skal henrulle, slægt skal følge slægters gang; aldrig forstummer tonen fra Himlen i sjælens glade pilgrimssang’. Måtte sangen samle os, lyde og løfte os i både julen og det nye år, som ligger foran. AF SEKRETÆR FOR KVINDEARBEJDET KJERSTI RISAN MAJOR
Download PDF fil