FRELSENS HÆR | KRIGSRÅBET AKTUELT FOODBANK MED FRUGT, GRØNT OG FÆLLESSKAB Der er ikke meget 'fast food' over den genstartede 'foodbank' hos Frelsens Hær i Vejle. Her er man ikke alene optaget af, hvad folk fylder i poserne, men også hvordan de har det. Køen er altid kort, kaffen klar og uddelingstempoet tilpasset kategorien 'slow-food'. Af Levi Giversen Lokalet er lyst med hvide vægge, brede vinduespartier og i enhver forstand højt til loftet. Det blå linoleumsgulv er inddelt i mindre afsnit med caféhjørne til voksne, legekrog til børn og en disk til uddeling. To frivillige, Jeanette og Kim, har travlt ved disken, hvor de kategoriserer og registrerer de forskellige varegruppe efter deres respektive koder og stiller dem pænt og indbydende op. Fødevarestyrelsens registreringsregler gælder også for overskudsmad. I store, grønne plastikkurve fordeles denne mandags håndplukkede høst af salathoveder, tomater, gulerødder og andet godt fra haven, samt flere slags frugt og bagerbrød. Uddelingen begynder først klokken 16.00, men om en time åbnes dørene for hygge og kvalitetstid ved café- og børneborde, hvor frivillige er klar til at tage imod. - Det er vigtigt, at der er ro på og god tid til samvær og samtale. Derfor har vi begrænset antallet af familier til 20 pr. gang og gjort formen omkring uddelingen mere hyggelig, forklarer leder af Frelsens Hær i Vejle, løjtnant Joséphine Münch. Konceptet er indført fra februar i år til stor glæde på begge sider af disken. Historien begynder imidlertid et andet sted. Vi ønsker ikke, at det bare skal være en uddeling. Begrænser madspild og hjælper familier Frelsens Hær i Vejle ligger indbydende i byens latinerkvarter omkranset af udsøgte spisesteder og hyggelige butikker. Det var således ikke noget særsyn, da en 'foodbank' netop her blev lanceret sidste efterår. Heller ikke, at det et par gange om ugen førte til et rykind af op mod 100 gæster udstyret med poser og indkøbsnet. Når synet i dag genkaldes på nethinden hos en af initiativtagerne, Camilla Szkopek, fremkalder det imidlertid både pande- og smilerynker, ligesom hun ubesværet bruger ord som 'overvældende' og 'overrumplende' i samme sætning. Familierne får mulighed for at krydse af på et skema, om de er interesseret i særlige events eller andre tilbud. - I starten klappede vi jo i hænderne og tænkte 'yes', nu er der 70, nu er der 80, nu er det 90. Men vi blev bogstaveligt talt taget med storm, og efter 20 minutter var hylderne tømt. 100 mennesker var kommet og gået. Vi havde opnået det, vi ville - og så alligevel ikke helt, siger hun. Idéen til initiativet opstod lidt tidligere i kronologien på bagkanten af sidste års pinsestævne, hvor Camilla Szkopek som ansvarlig for madlavningen efterfølgende delte ud af resterne til interesserede - som der viste sig at være mange af. Et spontant tiltag, der satte skub i en vision hos både den daværende teamleder og andre i korpset, om at skabe et koncept, hvor man på én gang kunne begrænse madspild og samtidig hjælpe familier, der har svært ved at få husholdningsbudgettet til at hænge sammen. Ikke mindst med en økonomi baseret på overførselsindkomst. Det nye interimistiske spisekammer og madmekka i latinerkvarteret forekom derfor som så indlysende en win win-situation, at det selvsagt måtte være kommet for at blive. Men så alligevel ikke helt. I hvert fald ikke i sin oprindelige form. Et udækket behov Som tidligere erhvervsdrivende var det som sådan ikke uvant for Camilla Szkopek at få aftaler i stand med et par Føtexbutikker og en Rema 1000. Aftaler, hvor hun sammen med frivillige dagligt afhentede overskudsvarer i form af frugt og grønt, samt brød. - Med uddelinger to gange om ugen afhentede vi faktisk varer hver eneste dag. Det var et krævende arbejde, hvor vi selv stod for sorteringen i butikken og også skulle efterleve Fødevarestyrelsens regler, fortæller den frivillige projektansvarlige. Men selvom om hun sammen med en SIDE 4
Download PDF fil