VELKOMMEN TIL MASTER I LEDELSE Flere hundrede ledere har gennemført den 2-årige Master i Ledelse (MiL) hos Finanssektorens Uddannelsescenter. Det er en fornøjelse at se tidligere deltagere fungere i spændende stillinger – flere som topledere og rigtig mange som driftssikre, nysgerrige og udviklingsorienterede ledere. Uddannelsen er målrettet erfarne ledere i den finansielle sektor og beslægtede brancher (fx forsikring, pension og revision). Uddannelsen videreudvikles løbende både på indhold og form, så den hele tiden understøtter sektoren og følger udviklingen inden for ledelsesfeltet. Vi ønsker nemlig at bevare teten i at uddanne og danne Danmarks dygtigste ledere i den finansielle sektor. Tilbagemeldingerne er, at det er den bedste og mest dybdegående uddannelse, de har taget. Flere påpeger, at MiL’en har rykket dem både som menneske og som leder. ”Når jeg tænker tilbage på MiL-forløbet, så er der én ting, som ærgrer mig i dag, og det er, at jeg ikke har været på MiL tidligere, for den måde jeg har været chef på i de første 4-5 år, er meget anderledes end den måde, jeg er og fremover vil blive chef på.” Deltagerne på MiL har generelt fået nye måder at forstå ledelse på og agere som leder. Det gælder også deltagere med mange års ledererfaring. Ledelsesopgaven i sektoren ændrer sig, så krav og forventninger til lederne er i bevægelse. Det betyder, at alle ledere, uanset niveau og erfaring, er nødt til at udvikle sig. På MiL er der et skærpet fokus på strategisk indsigt, forståelse for forretningen og menneskelige mekanismer med det formål at gøre dig som leder dygtigere til at eksekvere strategier og skabe resultater. Uddannelsen kobles tæt sammen med forretningen og bidrager til et ønske om større kapacitet hos lederen til at skabe, støtte og udvikle en adfærd og kultur, der understøtter strategien. Endvidere sætter uddannelsen lys på digitalisering, innovation og performance. Vi er stolte af, at du på uddannelsen kan møde nogle af Danmarks bedste undervisere, herunder højt estimerede forskere og lektorer fra landets universiteter, interne og eksterne konsulenter samt kapaciteter med stor erfaring fra den finansielle sektor og fra erhvervslivet. Vi ved, at du sammen med os kan blive en endnu bedre leder med en Master i Ledelse. Du kan læse mere om uddannelsens indhold og opbygning på de kommende sider. Vel mødt på Master i Ledelse – vi glæder os til din deltagelse! Med venlig hilsen Chefkonsulent Pernille Bech Hansen Ansvarlig for Master i Ledelse
Download PDF fil