Side 2
HVORFOR MÅLE MEDARBEJDERES ARBEJDSGLÆDE? Jeres medarbejdere er en værdifuld ressource. Deres trivsel kan ofte aflæses direkte på bundlinjen. For at give jeres ansatte de bedst mulige betingelser for at udføre deres arbejde er det nødvendigt, at I ved, hvad de mener om deres arbejdsplads. Indsigten i medarbejdernes arbejdsglæde kan bruges til at udvikle trivslen og organisationen til gavn for medarbejderne og forretningen. Kundernes lønsomhed er 40 % højere hos den tredjedel af medarbejderne, der er mest tilfredse med deres arbejde, sammenlignet med den mindst tilfredse tredjedel. Kilde: JP Human Ressource, 23. udgave, august 2009, HR bidrager til bundlinjen, s. 8-11. (Undersøgelse lavet af Danske Bank)
Side 3
FINANSSEKTORENS MEDARBEJDERBAROMETER ® Finanssektorens MedarbejderBaromenter ® er et koncept til at måle arbejdsglæde i virksomheder i den finansielle sektor. I får indsigt i jeres medarbejderes arbejdsglæde, som er et samlet resultat for deres tilfredshed og motivation. Derudover får I medarbejderes vurdering af en række forhold, der påvirker den samlede arbejdsglæde. Konceptet giver mulighed for benchmarking til sektoren samt på tværs af jeres enheder og afdelinger. Analysen af besvarelserne viser jer præcis, hvor det giver størst effekt at gøre en ekstra indsats. Derfor er det nemt på baggrund af målingen at identificere forbedringsområder og sætte konkrete handlinger i gang.





