1. AFSNIT FORORD Det ligger dybt i erhvervsakademiernes DNA, at de studerende skal uddannes ”tæt på praksis” og ”klædes på til job”, så de kan begå sig på arbejdsmarkedet. Erhvervsakademi- og professionsbacheloruddannelser er skabt som praksisnære, anvendelsesorienterede uddannelser, rettet mod det private erhvervsliv, hvilket betyder: •De retter sig mod bestemte og veldefinerede jobfunktioner. •Deres bekendtgørelser og studieordninger bliver til i dialog med arbejdsmarkedets parter. •De har tilknyttet et uddannelsesudvalg, der: • består af medlemmer, der tilsammen har erfaring med og indsigt i uddannelsen og uddannelsens ansættelsesområder - og • rådgiver om uddannelsernes kvalitet og relevans for samfundet. •Uddannelserne indeholder obligatoriske praktikforløb, der styrker de studerendes praksiskendskab og jobmuligheder. Dimittender fra erhvervsakademierne skal kunne gå direkte ud og arbejde primært i små og mellemstore virksomheder og dermed være værdiskabende for arbejdsmarkedet. Der er i de senere år kommet en øget politisk opmærksomhed på, hvor gode videregående uddannelser – både erhvervsakademier, professionshøjskoler og universiteter – rent faktisk er til at klæde de studerende på til job. Såvel politikere som uddannelsesinstitutionerne selv stiller skarpt på denne problemstilling, der på nogle uddannelser er hjulpet godt på vej af høje ledighedstal og dimensionering. 4 Erhvervsakademi Aarhus har i perioden 2019 – 2020 gennemført forskningsprojektet ”Employability fra dag et! – Hvad er det, og hvordan kan du arbejde med det?”. Employability kan oversættes til dansk med ”arbejdsmarkedsparathed” eller ”beskæftigelsesegnethed”. Projektet har tre formål: 1 At undersøge, hvordan videregående uddan- nelsesinstitutioner arbejder med employability - både internationalt og i Danmark. 2 At undersøge de studerendes employability med Erhvervsakademi Aarhus som case. 3 At give et bud på en EA employability-model, der kan hjælpe studerende på erhvervsakademierne med at blive mere karrierekompetente og lette deres vej til job. Publikationen henvender sig særligt til undervisere og uddannelsesledere på erhvervsakademier, der gerne vil styrke de studerendes employability. Den giver et overblik over forskningen inden for området og EA employability-modellen kan bruges både i dialogen og arbejdet med employability på erhvervsakademiuddannelser. Publikationen præsenterer to tilgange til, hvordan en uddannelsesinstitution kan igangsætte en employability-indsats. Den giver eksempler på, hvordan employability kan måles, og endelig er der eksempler på, hvordan uddannelsesinstitutioner kan arbejde med at integrere employability i fag og studier. God læselyst!
Print
Download PDF fil