Side 4
OVERLEVER DEN FYSISKE BUTIK? 4
Side 5
ANBEFALINGER TIL FREMTIDENS DATAILLIST Gitte Damgaard Projektleder og lektor Erhvervsakademi Aarhus Forsknings- og innovationsafdelingen Februar 2016 FÅ MERE VIDEN HER PÅ TECHLAB BLOGGEN Detailhandleren er under pres, hvilket blandt andet kan læses i regeringens vækstplan for digitalisering. Derudover ses det også, hvis du tager en tur rundt og oplever butiksmiljøet i både små og store byer. Der ses flere lukkede butiksvinduer med skiltet ”til leje”. Den stigende digitalisering er blandt andet med til at presse den fysiske detaillist på grund af den stigende e-handel og ikke mindst e-grænsehandel. Samtidig popper nye butikskoncepter op, som kan betyde dødsdommen for andre detaillister. Overlever de fysiske butikker? Selvfølgelig gør de det, for mange af os forbrugere vil gerne have muligheden for at komme ud og mærke varen, socialisere, få eksperternes råd og ikke mindst få en oplevelse. Men der er behov for et ”wake up call” i branchen. Jeg vil i denne e-bog give et bud på fem anbefalinger til at blive én af fremtidens succesfulde detaillister med fokus på at skabe en helhedsoplevelse med kunden i centrum. Held og lykke med at skabe fremtidens forretninger. Jeg glæder mig til at komme ud og blive inspireret og få en shoppingoplevelse ud over det sædvanlige. 5








