TÆNK HVIS Tænk, hvis der var en butik, der kunne hjælpe alle med at gøre livet lidt lettere, lidt sjovere og lidt grønnere. En butik, der gør det nemt at spare på elregningen, vand, CO2-forbrug og pengepung, men som altid giver dig stor glæde og masser af fordele. Tænk, hvis du vidste, at alt i butikken var produkter, der holdt længe, var super-lette at reparere, opdatere og opgradere. Hvad du ikke behøver at eje, kan du leje. Eller købe lettere brugt og lidt billigere, men lige så godt som nyt. Tænk, hvis du vidste, at alt på hylderne kun var lavet af miljøvenlige materialer, og kun på ansvarlige fabrikker. Medarbejderne ved alt om den bedste lyd og den bedste oplevelse, og de sørger for, at du får en alletiders købsoplevelse, som samtidig gavner planeten. De fikser alt, hvad du har ødelagt og sørger for, at andre drager nytte af det, du ikke længere har brug for. Forestil dig, hvis absolut alt blev genanvendt og blev til nye produkter, som ville gøre andre menneskers liv lidt lettere, lidt sjovere og lidt grønnere. Tænk på, at vi i Elgiganten skaber lige præcis den butik. Sammen. Nu. Det er vigtigt for os som virk- somhed, afgørende for klima og miljø, og det bliver stadig vigtigere for vores kunder. Det er derfor, vi kalder det vores GRØNNE Aftale. På de næste sider kan du læse mere om vores ambitioner og hvordan vi arbejder med klima, miljø og bæredygtighed.
Download PDF fil