Side 2
Leder Geninvitation Godt tre år er der nu gået med opgraderingen af Skatteforvaltnin- gen. Efter at først Karsten Lauritzen og siden Morten Bødskov er- kendte, at der måtte tilføres flere ressourcer – og godt understøttet af de partier i Folketinget, som har truffet de heroiske beslutnin- ger og leveret flertal til markante bevillinger til flere medarbejdere og til udvikling af de forskellige IT-systemer, der skal til for at dri- ve Skatteforvaltningen. Et helt nyt fokus, som Dansk Told & Skatteforbund hilste vel- kommen – og fulgte op med en invitation til, at der blev taget fat på opgraderingen af fagligheden i Skatteforvaltningen. Vi ser derfor også med stor tilfredshed, at skatteminister Morten Bødskov har taget dette til sig i forbindelse med udarbejdelsen af kontrolpakkerne for styrkelse af skattekontrollen. Det er klart og tydeligt, at der skal være fokus på det faglige – og i den forbindelse også, at det er nødvendigt med et samarbejde med de eksterne uddannelsesinstitutioner, så vi kommer i mål med at få udviklet såvel de nye som de eksisterende kompetencer i Skat- teforvaltningen. Det er derfor, vi nu gerne vil geninvitere til, at der kommer mere fokus på de faglige uddannelser, der er til rådighed – uddannelser, der som de eneste fokuserer på kernefagligheden på Skatteforvalt- ningens fagområder. Det gælder professionsbachelor i skat, hvor de første studerende er færdige i begyndelsen af 2022 – og det gæl- der diplom og master i skat. Det er de uddannelser, der findes på markedet. Som udviklingen er gået i de seneste år, har vi nemlig set et rekrut- teringsmønster, hvor Skatteforvaltningen også er gået fra at have en lav omsætningshastighed af medarbejdere og ledere til at have en høj omsætningshastighed. Det øger behovet for at se nærmere på rekrutterings- og uddannelsesvejene – og gøre dem til en vigtig brik i bestræbelserne på igen at få sænket omsætningshastigheden. Gør Skatteforvaltningen ikke det, vil der nemlig fortsat skulle af- sættes alt for mange ressourcer til oplæring. Med den nuværende omsætningshastighed, vil der være omkring 1.000 medarbejdere, der skal skiftes ud hvert år, og det er ganske enkelt en for stor en belastning. Både for produktionen – men også for de medarbej- dere, der skal lære op, som også skal have tid til deres egen faglige opdatering. Derfor går vores geninvitation på et meget tættere samarbejde med fokus på fagligheden – og Dansk Told & Skatteforbund stil- ler sig gerne til rådighed for at være med til at få banet vejen for det faglige fokus i rekruttering og kompetenceudvikling. Der er ingen tvivl om, at uddannelse er og bliver et kardinalpunkt for at kunne yde virksomheder og borgere den bedste service – og være kvalificerede med- og modspillere til de professionelle rådgivere. De første professionsbachelorer i skat bliver sluppet løs i begyn- delsen af 2022 – og tag nu vore ord for gode varer: Hvis ikke Skat- teforvaltningen er hurtigt ude for at få fat i dem og vil tilbyde dem en anstændig løn, der matcher deres kvalifikationer ved rekrutte- ringen – det ser vi jo, man praktiserer i andre rekrutteringssituati- oner – så misser man muligheden. Det kan Skatteforvaltningen ganske enkelt ikke holde til – og det vil koste på den produktion, som politikerne forventer som et re- sultat af de øgede ressourcer. Ingen skal være i tvivl: Dansk Told & Skatteforbund ser en skatte- forvaltning, hvor der er plads til rekruttering til alle organisatio- ners overenskomstområder – både akademikere, faglige DTS´ere og HK´ere. Og til slut lidt aktuelt, selvom det ikke er ”breaking news”: Per- sonalepolitikken er ude nu. Brug den, dyrk den – og kom endelig med bidrag, hvis der er noget, som Dansk Told & Skatteforbund skal tage sig af. For personalepolitikken er naturligvis også et cen- tralt element – både ved rekruttering og fastholdelse af medarbej- dere! Sekretariat Gl. Kongevej 60, 10. 1850 Frederiksberg C Tlf. 35 26 34 60 Fax 35 26 34 66 www.dts.dk E-mail: dts@dts.dk Forbundsformand Jørn Rise – rise@dts.dk Direkte tlf.: 35 25 44 91 – Mobil 40 26 44 91 Privat: Mosevang 14, 4690 Haslev Næstformand Allan Christensen – avc@dts.dk – Mobil 60 88 07 72 Privat: Drosselvænget 17, 6760 Ribe Chefrådgiver, redaktør, Dansk Told & Skat Ole Pedersen – op@dts.dk Direkte tlf.: 35 25 44 93 – Mobil: 20 11 36 33 2 D ansk T old & S kat 3/2021
Side 3
Velkommen til Skatteøen. Chefkonsulenter Advokat Merete Keller Berdiin – mkb@dts.dk Direkte tlf.: 35 25 44 92 – Mobil: 25 34 31 20 Anette Albrechtsen – aa@dts.dk Direkte tlf.: 35 25 00 60 – Mobil: 23 21 36 62 Jan Nørner – jn@dts.dk (Pt. sygemeldt) Direkte tlf.: 35 25 00 61 – Mobil: 26 74 48 41 Vikar Nina Nyboe – nn@dts.dk Direkte tlf.: 35 25 00 64 D ansk T old & S kat 3/2021 Konsulenter Tina Ahm Randers – tr@dts.dk Direkte tlf.: 35 25 44 94 Majbritt Pommer Jørgensen – maj@dts.dk Direkte tlf.: 35 25 44 90 Rikke Hovland Martens – rm@dts.dk Direkte tlf.: 35 25 44 98 Hanne Bering – hh@dts.dk Direkte tlf.: 35 25 44 95 Kontortid Mandag-torsdag: kl. 10.00-15.00 Fredag: kl. 10.00-13.00 3 Tegning: Niels Poulsen







