Leder Store udfordringer venter Med den politiske aftale om fjerde etape til styrkelsen af skatte- kontrollen må det forventes, at den personaleressourcemæssige del af genopretningen af Skatteforvaltningen er ved at være på plads. Men selvom de seneste års masserekruttering derfor nok vil tage lidt af i fart, forudser Dansk Told & Skatteforbund alligevel, at Skatteforvaltningen i fremtiden vil stå overfor store rekrutte- ringsudfordringer. Det er der flere grunde til, men løn, skattefag- lighed og fastholdelse hører til blandt de væsentligste. Da Skatteforvaltningen startede genopretningsrekrutteringen, var der meget begrænsede muligheder for rekruttering af medar- bejdere med en egentlig skattefaglig baggrund. Det betød, at der i stor stil blev rekrutteret medarbejdere med bredere akademiske uddannelser. Det er der sådan set ikke noget galt i – de har tilført en række kompetencer på andre områder end de rent skattefaglige. Men udfordringen opstår, når disse nye medarbejdere, der måske har en anden kultur, når det handler om job- og karriereforløb, i stort omfang vælger at søge videre til nye jobs efter få år. Det skaber et rullende rekrutteringsbehov af væsentligt omfang i Skat- teforvaltningen. Ubalancen opstår så for alvor, når erfarne medarbejdere med skat- tefaglig baggrund – i stort omfang de medarbejdere, som Dansk Told & Skatteforbund repræsenterer – kontinuerligt skal lære nye kolleger op. Ikke nok med, at det ”tærer på kontoen” og går ud over produktionen. Deres egen faglige udvikling bliver måske også sat i stå, når de hele tiden skal lære nye op. Men der, hvor det for alvor går galt, er, når erfarne medarbejdere kan opleve, at nye kolleger, de lige har lært op – og som løser den samme arbejdsopgave som dem selv – får langt mere i løn. En løn- forskel, der kan ligge på over 10.000 kr. om måneden. Det skaber ikke blot mismotivation – man mister også et livsvigtigt incita- ment til at blive i jobbet. Det er skruen uden ende – og det er der nødt til at blive gjort noget ved. Lønforholdene bliver et spørgsmål ved overenskomstforhand- lingerne i starten af 2024. Her vil Dansk Told & Skatteforbund fremsætte de nødvendige krav – krav, som vi håber, at Skattefor- valtningens ledelse denne gang også kan se nødvendigheden i at støtte op bag ved forhandlingerne med Medarbejder- og Kompe- tencestyrelsen. Det samme gælder krav, der kan sikre fastholdelse af de nuværen- de medarbejdere, som også vil blive et element ved forhandlinger- ne. Det nytter ikke at se aftalte seniorordninger som et nødvendigt onde – det skal være et aktivt redskab til fastholdelse af faglige kompetencer, der er helt nødvendige for Skatteforvaltningen. Men for Dansk Told & Skatteforbund er det i den grad også ufor- ståeligt, at Skatteforvaltningens ledelse ikke i højere grad har øn- sket aktiv handling, så vi sammen får antallet af skattefaglige med- arbejdere til at stige i Skatteforvaltningen – og holder fast på dem. Vi repræsenterer de to eneste målrettede skattefaglige uddannel- ser på markedet – rekrutteringsveje som er uvurderlige for Skatte- forvaltningen og de øvrige styrelser i Skatteministeriet. Der er professionsbachelor i skat, som vi sammen skal have gjort mere attraktiv for studerende at søge ind på. Men der er også di- plom i skat – den mere interne uddannelse – hvor vi mener, det ville være helt naturligt, at der bliver planlagt og aftalt et uddan- nelsesforløb for medarbejdere, som rekrutteres uden skattefagli- ge kompetencer. Hvor målet er, at de skal gennemføre en diplom i skat for at sikre den nødvendige brede, skattefaglige viden hos medarbejderen. Et bredt og nødvendigt kendskab til det skatte- faglige område, som opdelingen i styrelser desværre ind i mellem spænder lidt ben for. Dansk Told & Skatteforbund er klar til dialog om udfordringerne – ja, vi startede allerede på årets Folkemøde på Bornholm, hvor vi inviterede til en debatevent med bl.a. skatteminister Jeppe Bruus og repræsentanter for partier og erhvervsorganisationer som FSR og DI. Sekretariat Gl. Kongevej 60, 10. 1850 Frederiksberg C Tlf. 35 26 34 60 Fax 35 26 34 66 www.dts.dk E-mail: dts@dts.dk Forbundsformand Jørn Rise – rise@dts.dk Direkte tlf.: 35 25 44 91 – Mobil 40 26 44 91 Privat: Mosevang 14, 4690 Haslev Næstformand Allan Christensen – avc@dts.dk – Mobil 60 88 07 72 Privat: Drosselvænget 17, 6760 Ribe Chefrådgiver, redaktør, Dansk Told & Skat Ole Pedersen – op@dts.dk Direkte tlf.: 35 25 44 93 – Mobil: 20 11 36 33 2 D ansk T old & S kat 2/2023
Download PDF fil
Indholdsfortegnelse
Arkiv