Leder Det, der skal til Her tæt på fireårsdagen for opsplitningen af SKAT, er det relevant at se på hvordan det går – også på, hvordan det går med Skattefor- valtningen som arbejdsplads. En arbejdsplads, der gennem de seneste år har bevæget sig fra 6.500 medarbejder til 11.500 i dag – og er gået fra at være præget af besparelser og reduktioner til udvikling og markante investe- ringer i nye medarbejdere. Det er derfor også en anden arbejdsplads i dag, end det var tid- ligere – og Skatteforvaltningen er i dag en ny arbejdsplads med andre vilkår. Et af de nye vilkår er en stor medarbejderomsætning. Nogle ser det som en fantastisk mulighed for at tiltrække nye medarbejdere. Det kan også være godt – men som Dansk Told & Skatteforbund ser en attraktiv og veldrevet arbejdsplads, er det ikke det eneste, der er afgørende. Det er helt nødvendigt, at Skat- teforvaltningen også er i stand til at fastholde de gode medarbej- dere – og den faglighed, de besidder. Grundlaget for det er personalepolitikken. Derfor skal der også lyde en klar opfordring: Tag personalepoli- tikken i hånden og snak med din leder om, hvad der skal til for, at Skatteforvaltningen er en god arbejdsplads – til 1:1-samtalen, til PULS og ved møder i enheden. Personalepolitikken er fælles for hele Skatteforvaltningen. Det er ikke en syvdelt personalepolitik, men en, der gælder for alle i den samlede organisation. Derfor er man også nødt til at være mere åben omkring, hvordan personalepolitikken håndteres på tværs i organisationen – og til at se på, hvordan vi får skabt et fællesskab for hele Skatteforvaltningen. Det kan være nok så godt med faglige dage i de enkelte styrelser. Men på en fælles arbejdsplads, må der også være noget, man la- ver sammen i fællesskab – og Dansk Told & Skatteforbund kan ikke forstå, hvorfor der ikke kan laves en fælles idrætsdag eller aktivitetsdag for hele Skatteforvaltningen. Ja, for alle dele af Skat- teministeriet. Det er helt afgørende, at man har mulighed for at tale – og mødes – med kolleger fra de andre styrelser. Også af hensyn til den in- terne mobilitet i organisationen, hvor det skal være let at udvikle sig og flytte til andre arbejdsopgaver i andre styrelser som et led i udviklingen. Hvis man vel at mærke ønsker at drive en effektiv og ressourcebevidst skatteforvaltning. Og sidst – men bestemt ikke mindst. Kære ledelse – se nu at få genindført betalt frihed på de tre insti- tutionelle lukkedage. Juleaftensdag. Nytårsaftensdag. Og Grund- lovsdag. Det er et personalegode, som kan være med til at tiltrække nye medarbejdere – og fastholde dem, der er. Der skal noget til for at holde gejsten oppe – og det er kun rime- ligt, at de fridage, der blev fjernet ved et pennestrøg i sparetider, kommer tilbage. Vi har ikke glemt, at de blev taget fra os – og når vi møder med- lemmerne ude omkring, hører vi stadig: Hvorfor? Det er ledelsen, der kan gøre det – hvis de vil. Og det er det, der skal til… Sekretariat Gl. Kongevej 60, 10. 1850 Frederiksberg C Tlf. 35 26 34 60 Fax 35 26 34 66 www.dts.dk E-mail: dts@dts.dk Forbundsformand Jørn Rise – rise@dts.dk Direkte tlf.: 35 25 44 91 – Mobil 40 26 44 91 Privat: Mosevang 14, 4690 Haslev Næstformand Allan Christensen – avc@dts.dk – Mobil 60 88 07 72 Privat: Drosselvænget 17, 6760 Ribe Chefrådgiver, redaktør, Dansk Told & Skat Ole Pedersen – op@dts.dk Direkte tlf.: 35 25 44 93 – Mobil: 20 11 36 33 2 D ansk T old & S kat 2/2022
Download PDF fil
Indholdsfortegnelse
Arkiv