Jeg forsvandt ind i min egen lille verden. MUGLE. (Mere om den senere). Men indtil da fortæller jeg dig blot, at det er et sted, hvor jeg passer ind. Det er et trygt sted. Og siden den dag er jeg holdt op med at reagere på det navn, min mor og far har givet mig. Der var nogle folk, der spurgte mig om det, men jeg forklarede det aldrig, og efter et stykke tid kaldte alle mig M. Selv lærerne, når de råbte vores navne op. Efter den dag med staveprøven foreslog fru Clarke, skolelederen på min skole, at jeg: ”Talte med nogen.” Men jeg siger ikke særlig meget, og derfor var jeg ikke sikker på, at det var en god ide, og jeg kunne heller ikke helt forstå, hvorfor jeg skulle tale med nogen. Som om det var mig, der var problemet. 20

    ...