Side 12

tilatplacerekognitivterapiicentrumafmodernefamilieterapiogtil atøgeacceptenafdenhospar-ogfamilieterapeuteroverheleverden. Denudbredteanerkendelseafkognitivterapikanskyldesmange faktorer,førstogfremmestatkognitivterapiharværetgenstandfor flerekontrollerederesultatundersøgelserendandreterapeutisketilgange.Denforskningsevidens,derunderbyggermetoden,eropmuntrendeforalle,somarbejdermedbehandlingafparogfamilier,især nårmantænkerpådetstigendekravomevidensbaseredebehandlingsmetoder.Kognitivterapisynesatvirketiltrækkendepåklienter, somsætterprispåenpragmatiskogproaktivtilgangtilproblemløsningogopbygningafdefærdigheder,somerafgørendemedhensyn tilatformindskedysfunktionafrelationer.Ydermerelæggermetoden vægtpåensamarbejdsrelationmellemterapeutogklient(er),hvilket virkertiltrækkendefornutidenspar-ogfamilieterapeuter. Denforeliggendeboggiveretopdaterettilbageblikpåudviklingenafkognitivterapi,somdenbrugesindenforbehandlingafparog familier.Somnogetvigtigtnyterderlagtstorvægtpå,hvordanvoresopvækstfamilieinfluererpåvoresoverbevisningeromrelationer, på vores skemaer for relationer og på omstruktureringen af dårligt fungerende overbevisningssystemer. Et righoldigt casemateriale og omtaleafsærligebefolkningsgruppergørihøjgradbogenanvendeligogrelevantibredekredse.Særligeafsnitommetodertilklinisk vurderingoginterventiongiverlæserenenpraktisktilgangtileffektiv håndteringafforskelligeformerfordårligtfungerenderelationer.Alt ialterdennebogenvigtigresurseforprofessionellefraalleterapeutiskeretningerindenfordenpsykiskesundhedssektor. AARONT.BECK Professor i psykiatri University of Pennsylvania of Medicine og The Beck Institute, Philadelphia 10 KOGNITIV ADFÆRDSTERAPI MED PAR OG FAMILIER

Side 13

Forfatterens forord Nyedataviser,at43%afallepargårfrahinandeniløbetafdeførste femtenårafderesægteskab,ogateteventueltandetægteskabvilhave enendnustørresandsynlighedforatmislykkes(Bramlett&Mosher, 2002).Problemeriparforholdetogfamilieproblemererårsagtilcirka halvdelenafallebesøghospsykologerogpsykoterapeuter.Nyespørgeskemaundersøgelser fortæller os, at de fleste terapeuter, som har specialiseretsigifamilieterapi,primærtarbejdermedpar(Harvard Health Publications, 2007). Desværre har succesraten for parterapi ikkeværetimponerende(Gottman,1999)–mereend30%afdepar, der gennemfører fælles terapi, viser ikke fremgang på længere sigt (Baucom, Shoham, Mueser, Daiuto & Stickle, 1998). Intetsteds er dettefundblevetunderstregettydeligereendidenambitiøseConsumerReportsSurvey,somblevforetagetmidti1990’erne,ogsomviste,atblandtalleklienter,dermodtogpsykoterapi,varde,sommodtogfamilieterapi,demindsttilfredse(Seligman,1995).Imodsætning hertil konkluderede anden forskning, som sammenholdt parterapi medingenbehandling,atparterapiutvetydigtforøgedetilfredsheden mereendingenbehandling(Christensen&Heavey,1999). Såhvordankandetvære,atdermedalledefinenutidigetilgange tilpar-ogfamilieterapiogmeddenaktuellevægtpåevidensbaseret terapistadigersåstorutilfredshedblandtklienterne? Derfindesenrækkemuligeforklaringerpådettenedslåenderesultat.Enkanvære,atægtefællerellerfamiliemedlemmerharmeget rigideoverbevisningeromderespartnereellerslægtningeogdermed FORFATTERENS FORORD 11

    ...