Her kan du læse uddrag af ACT - spørgsmål & svar. Terapeutens guide til 150 typiske udfordringer i Acceptance & Commitment Therapy af Russ Harris.
På baggrund af Russ Harris' omfattende viden om og erfaring med ACT giver han svar på 150 af de mest relevante og tilbagevendende spørgsmål om anvendelsen af ACT-terapi. Heriblandt effektive strategier til at opklare misforståelser om mindfulness og accept, til at håndtere tilbageholdende eller umotiverede klienter og til at overkomme de barrierer, der kan være i værdiafklaringen.
I bogen præsenterer forfatteren desuden for første gang sin nye model og ramme for ACT-terapi – valgpunktsmodellen – og de mange kreative måder, modellen kan anvendes på.
Bogen kan købes hos boghandlerne eller direkte hos Dansk Psykologisk Forlag via www.dpf.dk.
Side 11
FORORD ACT var blandt de første af de nyere kognitive adfærdsterapier i den såkaldte tredje bølge og har i dag en større empirisk basis for interventionen. Tilgangen anvendes til en lang række af kliniske og ikke-kliniske problemområder. ACT bruger accept- og mindfulnessprocesser og adfærdsmæssige forandringsprocesser for at øge psykologisk fleksibilitet med henblik på at hjælpe mennesker til at reagere mere hensigtsmæssigt på livets udfordringer. Når ACT praktiseres, har terapeuten sin opmærksomhed på de seks kerneprocesser, der relaterer sig til psykologisk fleksibilitet, og hvorledes disse processer udfolder sig. Terapeuten tilpasser sine interventioner på dynamisk vis i forhold til klienten alt efter kontekst, behandlingens ramme, problemets natur og caseformulering. Interventionerne er en teknologi sammensat af mindfulness, oplevelsesorienterede øvelser, metaforer, paradokser og værdibaserede adfærdsinterventioner. ACT er en stor model. De fleste terapeuter finder, at det tager flere års engageret træning at få et godt indblik i det teoretiske fundament og i at implementere terapien på effektiv, flydende og fleksibel vis. Forfatteren til denne bog, ACT-træner Russ Harris, har undervist i tilgangen verden over samt publiceret adskillige bøger og artikler herunder den mest solgte bog om ACT nogensinde, Lykkefælden (2010). Russ Harris er anerkendt som en mester i at formidle de mere komplicerede aspekter af ACT på en enkel og klar facon. På baggrund af hans omfattende viden om og erfaring med ACT finder du i denne bog svar på 150 af de mest relevante og tilbagevendende spørgsmål om ACT og dens anvendelse. 9