Side 4

✿ Udsagnsord 2 3 S æt udsagnsord ind i sætningerne. Find ud af, om det skal være navneform eller nutid. Forhindre (s)/forhindrer (h) Intet dig i at komme ud med din cykel. forbedre (a)/forbedrer (o) Det er muligt at din kondition. acceptere (n)/accepterer (s) Hvis det konstant er møgvejr, må du at træne indendørs. køre (t)/kører (d) Hvis du samme rute hver dag, bliver det kedeligt. køre (k)/kører (s) Tænk på sikkerheden, hvis I side om side på landevejen. præstere (u)/præsterer (k) Din krop 20 % dårligere, hvis du har et væsketab på bare 2 %. konstruere (l)/konstruerer (e)Cykelproducenterne t­ øjmodebranchen. nye modeller hvert år lige som tørre (r)/tørrer (t) Rigtigt cykeltøj kan hurtigt. Skriv de bogstaver, der står ved det udsagnsord, du har valgt. Cykel- afdæmper lette stød og slag, fx ved styrt. 3 S kriv, hvordan man ved, om et udsagnsord skal i navneform eller i nutid. Kan du huske noget om din første cykel? Kørte du på en legecykel med to hjul og uden pedaler før den første ”rigtige” cykel? 1 2 3 S kriv en kort instruktion i, hvordan man bedst lærer at køre på cykel. Brug nogle af udsagnsordene i boksen. lære/lærer høre/hører køre/kører reparere/reparerer forære/forærer fungere/fungerer passere/passerer vare/varer styre/styrer levere/leverer parkere/parkerer slingre/slingrer risikere/risikerer reagere/reagerer. Man lærer bedst at cykle, hvis man . Udsagnsord Metodik - fælles: Skriv ordene på tavlen i navneform og nutid. Lad derefter eleverne finde ud af, ved hvilke ord, det er svært at høre endelsen. Lær eleverne, at hvis der er et hjælpeudsagns- ord foran, så skal udsagnsordet slutte på e. Individuelt: Opgaverne på begge sider. I sidste opgave kan eleverne arbejde sammen med en makker. Lad dem tjekke med en anden gruppe, om instruktionen er til at forstå. 3

Side 5

✿ Nutid og datid Lyt 1 2 3 L æs teksten herunder, og sæt streg under alle udsagnsordene. I Tyskland engang for kun cirka 200 år siden observerede man for første gang et køretøj, som man identificerede som en cykel, og som fungerede som de cykler, vi kender nu. Den præsenterede sig som en løbemaskine og opererede med et bræt med saddel og to hjul af træ. Opfinderen hed Carl Drais, og han transporterede sig selv frem ved at sparke i jorden. Der eksisterede ingen bremser på cyklen, så den accelererede, når den kørte ned ad bakke, og Carl Drais løftede begge ben. Han balancerede ikke så let og væltede tit. Det hindrede ham ikke i at optimere køretøjet. Ofte slingrede han, inden han faldt, og folk morede sig og klandrede ham for at være fuld. Det generede ikke Drais. Hvis han var særligt uheldig, smadrede maskinen, og han bar den hjem, hvor han reparerede og udbedrede skaderne. 2 3 F orestil dig, at vi er 200 år tilbage. Du skal nu rapportere, hvad der foregår i Tyskland med det mær- kelig nye køretøj, som man kan komme hurtigere frem på. Du skal altså omskrive teksten fra datid til nutid. Begynd sådan her: I Tyskland observerer man for første gang et køretøj, som man . Udsagnsord i nutid og datid Baggrund: Her skal eleverne arbejde med udsagnsord i nutid og datid. Metodik – fælles: Tal med eleverne om, hvad forskellen er på nutid og datid. At man skriver om noget i går eller lige nu. Tal med dem om, at de kan sætte jeg foran udsagnsordene. 4 Individuelt: Eleverne skal omskrive en tekst fra datid til nutid. Her får de både fokus på, hvilket ord der er udsagnsordet, og hvordan det lyder i nutid.

    ...