Side 4

Introduktion I løbet af de første skoleår oplever mange lærere en stor faglig spredning blandt elever- ne. Børn har forskellige forudsætninger, når de begynder i 1. klasse. Samtidig lærer børn ikke i samme takt, hvilket hurtigt viser sig i både den daglige undervisning, og når de første læsetekster eller matematikstykker bliver præsenteret. Prøvematerialet er udviklet med det formål at afdække elevernes individuelle kognitive forudsætninger. På baggrund heraf kan der træffes kvalificerede beslutninger om, hvor- dan undervisningen bedst kan tilrettelægges for den enkelte elev. Indhold og anvendelse Prøven henvender sig primært til testvejledere, læsevejledere og specialundervisnings- lærere. Prøven kan anvendes fra midten af 1. klasse til 3. klasse og er primært rettet mod elever, der jævnligt er udfordret i den almene undervisning. Samlet set giver prøven et nøje indblik i karakteren af de udfordringer, eleven har, så undervisningen kan diffe- rentieres med udgangspunkt heri. De enkelte delprøver, som er fremhævet nedenfor, er alle centrale elementer i den tidlige læseindlæring og i det grundlæggende talkendskab. Det er tydeligt angivet ved de enkelte delprøver, hvordan de skal udføres, og hvordan resultatet bliver opgjort. Det samlede resultat udgør en elevprofil, der giver et overblik over de områder, der kræver opmærksomhed og yderligere træning. 4

Side 5

Grundlaget for læsning og matematik Vi er født med evnen til at høre og udtale sproglyd, og denne medfødte evne kobles sammen med en række andre funktioner i hjernen, når vi skal lære at læse. På sam- me måde er vi ikke født til at udøve matematiske beregninger, men har en medfødt talfornemmelse (number sense), som kan registreres tidligt hos børn. Forsøg har vist, at børn allerede i en alder af 6 måneder kan skelne mellem 6 og 10 prikker, men ikke mellem 8 og 9. Denne talfornemmelse har fællesområder med sproget, men benytter også andre områder jf. Stanislav Dehaene: The number sense. How the mind creates mathematics . Oxford University Press 2011. Læsning Matematikforståelse Strategier ved afkodning Hovedregning Syntesedannelse Talforståelse (fx taltavle) Bogstaver og bogstavers lyd Tallenes navn og værdi Arbejdshukommelsens spændvidde og forarbejdningshastighed Figur 1. Ib Hedegaard Larsen, 2020. Prøven tager udgangspunkt i den tekniske del af læseprocessen, altså ordafkodningen. Den tekniske del består primært af bogstavkendskab i form af bogstavbenævnelse og bogstavets lyd (og form). Læseren danner dernæst en syntese af lydene til et ord. Efterhånden oparbejdes en række parate ordbilleder og kendskab til ords ortografi samt strategier til at læse ord, der ikke umiddelbart kan afkodes. I denne proces findes således en række kritiske faktorer, der kan medvirke til forhindre eller sænke læse- udviklingen og netop disse faktorer afdækkes i løbet af prøven. Samme proces gælder for matematik, da tal ligeledes repræsenterer abstrakte værdier, der skal kunne omsættes og bearbejdes. Talfornemmelsen er grundlaget for talforståelse, som er grundlaget for al talbehandling og dermed matematik. At kunne koble et talord (otte) eller et symbol (8) til en bestemt mængde er først og fremmest afgørende for elevens senere forståelse af strukturen i talsystemet og tallenes ind- byrdes relationer, fx at 8 er én mere end 7. Først derfra kan eleven manipulere med tal (5 + 5 eller 4 – 2). Talforståelse undersøges ved enkle test til sidst i materialet. 5

    Se mere på dpf.dk
    ...