Her kan du se et uddrag af elevbogen til STAV 8-9.
I STAV 8-9 skal eleverne lære, hvordan de arbejder med deres tekster og bruger den grammatik, de lærer. Den nye STAV 8-9 henvender sig til elever i 8. og 9. klasse, og forbereder dem på retskrivningsprøven i 9. klasse. Mange af opgaverne er bygget op på samme måde som retskrivningsprøven, så eleverne lærer at løse disse opgaver.
I den nye udgave af STAV er opgaverne mere induktive og inspirerer eleverne til en mere opdagende tilgang. Eleverne skal arbejde undersøgende med tekster og sætninger, og de skal konkludere på sproglige regler ud fra det, de selv undersøger. På den måde vil eleverne selv opdage grammatiske regler fremfor at få dem serveret. I diktaterne har teksterne nu større sammenhæng med de ord, der bliver arbejdet med i opgaverne.
Se mere om STAV-systemet på Dansk Psykologisk Forlags hjemmeside.
Side 4
✿ Udsagnsord Verber Udsagnsord, verber , udtrykker en handling eller en tilstand – fx jeg håber, jeg regner . Stammen er den korteste form af udsagnsordet – fx håb, regn . Lyt Nårklimaet ændrersig, vil det berøre vores levevis,uanset hvorvi bor. Politikere og klimaforskere diskuterer, hvordan de kan stoppe eller blot styre forandringerne. Vi vil komme til at observere mere regn og flere oversvømmelser, men også min- dre regn og mere tørke. Debatten om klimaets udvikling er gammel. Allerede i 1896 beskrev svenskeren Svante Arrehenius drivhuseffekten. Han forskede i, hvad det betød, at vi udledte så meget CO 2 fra forbrænding af kul. Han beregnede, at tem- peraturen skulle stige syv grader. Ingen hørte på ham, og så galt gik det heller ikke. Først i 1970’erne og 80’erne blussede debatten op. Da konstaterede man, at tem- peraturen var begyndt at stige, og at drivhusgassernes koncentration var steget meget. 1 2 3 Sæt streg under syv udsagnsord i navneform i teksten herover. Nutid Når vi taler om udsagnsord, bruger vi navneformen, infini- tiv. Det er den form af verbet, du kan sætte at foran, og det er den form, du skal bruge, når du slår op i en ordbog – både på dansk og i sprogene. Forkortelsen vb. bruges i ord- bøgerne, så du kan se forskel på, om det er et verbum eller et substantiv, du leder efter. Det kan gøre en stor forskel! Chair on me! (En stol ( sb. ) i stedet for at stole ( vb. )) Er Schale zur Schule. (Skal som en nødde- skal (sb) i stedet for at slå at skulle (vb.) op.) Udsagnsord har endelsen -er eller -r i nutid, præsens . Fx jeg taler og jeg smelter . For det meste kan du høre endelsen tydeligt, så du ikke er i tvivl om, hvordan du staver det. Men når navneformen slutter på -re fx køre og argumentere , kan du ikke høre nutidsendelsen. 2 3 Find i teksten udsagnsord, hvor du ikke kan høre nutidsendelsen. Skriv både navneformen og nutidsformen. Navneform Nutid Udsagnsord i nutid ender på -r. Udsagnsord Verber Baggrund: Metodik – fælles: På denne side skal eleverne arbejde med udsagnsord. Eleverne skal Tal med eleverne om, hvad et udsagnsord er. arbejde med nutidsendelsen i udsagnsord, hvor det let kan høres, at Tal om, hvorfor det er vigtigt at kende forskel. der er -r på, og hvor det ikke kan høres. Hvis eleverne lærer at se, at Tal om eksemplet i øverste boks fra engelsk og ordet står i nutid i sætningen, ved de, at der skal -r på. tysk. Lad eleverne slå ordene op i en digital 6 ordbog. Individuelt: Opgaverne på siden. Opgaverne må gerne laves i makkerpar. Nogle af eleverne skal arbejde med de udsagnsord, hvor man ikke kan høre forskel på navne- form og nutid. Lad eleverne bruge en digital ordbog.
Side 5
Mådesudsagnsord En lille særlig gruppe udsagnsord kaldes mådesudsagnsord eller modalverber ( kunne, skulle, ville, måtte, turde, burde ). Det er, fordi de beskriver måden, hvorpå man gør noget. Nogle af dem ender ikke på -r i nutid, fx at måtte , som hedder må i nutid. 1 2 3 Find de tre mådesudsagnsord i teksten, og skriv dem her. Hvilken form står det udsagnsord, der kommer efter mådesudsagnsordet, i. Datid Datid, præteritum , laver vi med endelserne -ede og -te . Udsagnsord med de endelser har en svag bøjning. Fx at stoppe – jeg stopp ede at måle – jeg mål te Nogle udsagnsord har ikke disse endelser i datid – fx at se – jeg så at få – jeg fik 1 2 3 Find i teksten på forrige side udsagnsord, der står i datid med endelserne -ede og -te. Datidsendelse -ede Datidsendelse -te Hvilke tre udsagnsord skrives i datid uden endelse? Hvad hedder navneformen af de tre udsagnsord? 2 3 Find selv på udsagnsord, der skrives uden endelse i datid. Navneform, infinitiv Datid, præteritum Hvad kendetegner udsagnsordene , der skrives uden endelse i datid (stærkt bøjede verber)? Udsagnsord – datid Baggrund: Metodik – fælles: Individuelt: Eleverne skal fortsætte deres arbejde med udsagnsord. De skal arbejde Lad eleverne lave opgaverne, og tal med dem Opgaverne på siden. Opgaverne må gerne laves med mådesudsagnsord. Mådesudsagnsord beskriver måden, hvorpå vi om de svar, de kommer frem til. Lad eleverne i makkerpar. Nogle af eleverne skal arbejde med gør noget. Efterfølgende skal eleverne arbejde med udsagnsord i datid, og slå ordene op i en digital ordbog. selv at finde udsagnsord, der bøjes anderledes, og hvad der kendetegner de forskellige udsagnsords datidsendelser. Nogle hvad der kendetegner dem. 7 elever vil få øje på, at vokalen også tit ændrer sig.
