Side 8

L – „Lydkort“ (billedkort, ordkort og tryllekort), som starter med og indeholder L • 67 M – „Lydkort“ (billedkort, ordkort og tryllekort), som starter med og indeholder M • 68 N – „Lydkort“ (billedkort, ordkort og tryllekort), som starter med og indeholder N • 69 O – „Lydkort“ (billedkort, ordkort og tryllekort), som starter med og indeholder O • 70 P – „Lydkort“ (billedkort, ordkort og tryllekort), som starter med og indeholder P • 70 Q – „Lydkort“ (billedkort, ordkort og tryllekort), som starter med og indeholder Q • 70 R – „Lydkort“ (billedkort, ordkort og tryllekort), som starter med og indeholder R • 71 S – „Lydkort“ (billedkort, ordkort og tryllekort), som starter med og indeholder S • 72 T – „Lydkort“ (billedkort, ordkort og tryllekort), som starter med og indeholder T • 73 U – „Lydkort“ (billedkort, ordkort og tryllekort), som starter med og indeholder U • 73 V – „Lydkort“ (billedkort, ordkort og tryllekort), som starter med og indeholder V • 74 W – „Lydkort“ (billedkort, ordkort og tryllekort), som starter med og indeholder W • 74 X – „Lydkort“ (billedkort, ordkort og tryllekort), som starter med X • 74 Y – „Lydkort“ (billedkort, ordkort og tryllekort), som starter med og indeholder Y • 74 Z – „Lydkort“ (billedkort, ordkort og tryllekort), som starter med og indeholder Z • 75 Æ – „Lydkort“ (billedkort, ordkort og tryllekort), som starter med og indeholder Æ • 75 Ø – „Lydkort“ (billedkort, ordkort og tryllekort), som starter med og indeholder Ø • 75 Å – „Lydkort“ (billedkort, ordkort og tryllekort), som starter med og indeholder Å • 76 5. KOPIARK TIL ORDKORT OG BOGSTAVBRIKKER • 77 Kopiark til ordkort • 78 Kopiark til ordkort • 79 Kopiark til bogstavbrikker • 80 6. OVERSIGTSARK • 81 Oversigtsark – kopiark til elevbog • 82 Oversigtsark – kopiark til værksteder • 83 Oversigtsark – kopiark • 84 7. VÆRKSTEDSKORT • 85 Værkstedskort – kopiark 1 • 86 Værkstedskort – kopiark 2 • 87 Værkstedskort – kopiark ekstra • 88 Værkstedskort – kopiark tidskort • 89 Kopiark til værkstedsarbejde • 90 FORENKLEDE FÆLLES MÅL – 0. KLASSE/BØRNEHAVEKLASSE • 91 EVALUERINGSARK – FORENKLEDE FÆLLES MÅL Elevark – kopiark • 92 Klasseark – kopiark • 93 Elevark – kopiark sprog • 94 6

Side 9

FORORD At lære at stave er en vigtig del af at lære at læse og skrive. For mange børn kommer det naturligt og uden meget besvær, så snart interessen for at lære at læse og skrive dukker op i børnenes bevidsthed. Det kan faktisk være svært at forhindre børn i at lære at læse og skrive i en vis udstrækning, når de først har fattet interesse for det og kan se, hvad det kan bruges til. Vi ved jo alle, at det, der interesserer os, er det, vi er motiverede for at bruge tid og kræfter på, og det er netop det, der skal til, for at vi kan dygtiggøre os. Nemlig tid til træning, træning og endnu mere træning. Med træning bliver vi dygtige, og bevidstheden om dette gør, at vi bliver mere motiverede for at fortsætte med aktiviteten, blandt andet fordi vi kan lide at have succes. At det at lære at læse og skrive for mange børn kommer af sig selv og uden meget besvær, er jo rigtig godt. Men det er ikke alle børn, der har det sådan. Nogle børn har svært ved at sidde stille, nogle er senere udviklet, og nogle har læse-skrive-vanskeligheder eller andre udfordringer, som gør, at det er svært at lære at læse og skrive ved traditionel undervisning. De allerfleste af disse børn er normalt begavede. Men de børn, som ikke trives med den traditionelle undervisning, kommer let til at opleve mange nederlag i deres skoletid. Nederlagene kan have mange forskellige årsager og er ofte også en kombination af faktorer. Den gruppe af børn skal eksempelvis ofte bruge meget mere tid end de fleste af deres klassekammerater på de opgaver, der arbejdes med på klassen. På mange skoler resulterer dette desværre i, at de elever, som ikke når at lave opgaverne i skolen, får langt flere lektier for end de fagligt dygtige elever. På den måde flyttes et fagligt problem hjem til elevernes familier, desværre ofte med lange urimelige kampe om lektier og unyttige skænderier til følge. For at undgå denne skævvridning har vi brug for andre indgangsvinkler til de elever, som ikke trives med den traditionelle undervisning. Hvis vi kan møde dem, hvor de føler sig på „hjemmebane“, og med opgaver, som udfordrer netop deres kompetencer og udviklingstrin, så vil vi ikke blot hjælpe disse elever, men også resten af eleverne, da der vil blive skabt mere arbejdsro og motivation for at dygtiggøre sig. Det kan eksempelvis gøres ved at lade eleverne arbejde på en anden måde, f.eks. ved at eleverne bevæger sig, mens de arbejder med opgaverne. Elever, som oplever nederlag ved den traditionelle undervisning, kommer let ind i en ond spiral af dårlige oplevelser med skolen. De føler sig ofte ikke motiveret til at fortsætte med de svære opgaver, fordi de ikke får positive Forord 7

    ...