Her kan du læse et uddrag af Stav 0 aktivitetsmappe af Vibeke Lundkvist
Stav 0 aktivitetsmappe er et materiale, der skaber grundlag for at arbejde med spil og værksteder i undervisningen i den første læsning og skrivning i 0. klasse.
Her kan du læse et uddrag af Stav 0 aktivitetsmappe af Vibeke Lundkvist
Stav 0 aktivitetsmappe er et materiale, der skaber grundlag for at arbejde med spil og værksteder i undervisningen i den første læsning og skrivning i 0. klasse.
oplevelser ved den traditionelle undervisning. Nogle elever bliver urolige eller passive, og de får måske en negativ holdning til skolearbejde generelt, hvilket i sidste ende kan resultere i, at denne gruppe af elever bliver skoletrætte meget tidligt. Og bliver eleverne først skoletrætte, så har de svært ved at finde glæde ved skolearbejde igen. Jeg oplevede i min egen skoletid, pga. ordblindhed (dysleksi) som jeg ikke fik støtte til, at det var meget svært at følge med, og jeg troede derfor i hele min skoletid, at jeg var dum, en følelse som jeg havde meget svært ved at komme af med igen. Mange tror måske, at den slags ikke finder sted i dag. Men jeg ser desværre både som lærer og mor til en svært ordblind datter, at der ikke er sket en tilstrækkelig udvikling på området. Det er almindeligt kendt, at man skal kunne kravle, før man kan gå (der findes naturligvis her, som så mange andre steder, undtagelser fra reglen). Skolebarnet skal ligeledes kunne mestre de grovmotoriske bevægelser før de finmotoriske. Det skal kunne modtage en fælles besked, før det kan modtage flere beskeder på én gang. Det skal kunne vente på tur, ellers kommer det måske op at slås med en klassekammerat, hvis de f.eks. skal deles om en computer. Det skal kunne tabe i boldspil i idræt uden at blive sur på vinderholdet, og sådan kan vi blive ved. Man skal kunne bogstaverne, før man kan læse (dog kan man godt læse ordbilleder eksempelvis DSB, LEGO og Q8), og man skal kunne bogstavernes lyde, før man kan stave. Der er altså nogle ting, vi skal kunne, for at vi kan udvikle os på den bedst mulige måde. Lærerstuderende og pædagogstuderende undervises i pædagogik, psykologi, undervisningslære og mange andre fagområder for at blive kvalificerede til at arbejde med og undervise børn i skolen. Men desværre oplever mange nyuddannede lærere og pædagoger, at når de kommer ud i virkeligheden, mangler de alligevel redskaber til at give eleverne de bedste muligheder for at lære. Denne mappe indeholder en række materialer til brug i undervisningen i 0. klasse/børnehaveklassen samt til dansk i indskolingen og til elever med læsevanskeligheder. Jeg har gennem 20 års erfaring med at undervise kunnet konstatere, at værksteder, struktur og fleksibilitet i undervisningen er rigtig gode redskaber til at give flest mulige elever en god hverdag og en høj grad af trivsel og læring (i nævnte rækkefølge, da børn, som ikke trives, har meget svært ved at lære). Men det er ikke nok i sig selv, der skal naturligvis også et godt indhold ind i undervisningen. Her er man rigtig godt hjulpet med STAV systemet til bogstavindlæring og stavning fra 0.-8. klasse (Lisbet Bjerg, Margot Jensen, Poul Erik Jensen, Inger-Lise Jørgensen: STAV 0-8, Dansk Psykologisk Forlag, www.dpf.dk). Det er en stor fordel for eleverne, at de ved at følge STAV hele skoletiden kan arbejde med velkendte rutiner og opgavetyper. Det giver tryghed, ro, højt fagligt udbytte og sparer tid. 8 Lærervejledning til STAV 0 aktivitetsmappe
Jeg har arbejdet med STAV i min danskundervisning fra børnehaveklassen til 6. klasse. Det er min erfaring, at STAV fungerer rigtig godt som differentierende materiale på det danskfaglige område og samtidig er det godt at repetere og evaluere ud fra. Det er indbydende, let overskueligt, arbejder med emner som interesserer eleverne, har mange gode varierede opgaver og arbejder med grammatik på en tydelig og overskuelig måde. Denne mappes indhold har jeg udviklet, mens jeg arbejdede på en lille friskole, hvor jeg i to et halvt år havde børnehaveklassen med i samlæste klasser med elever op til 3. klasse. Jeg havde derfor brug for materialer, som kunne anvendes på flere klassetrin, og som kunne repeteres, uden at de elever, som havde været igennem STAV 0, ville kede sig. Jeg arbejdede med STAV på alle klassetrin, og det gav derfor god mening at tage udgangspunkt i noget velkendt og velfungerende. Mappen blev en succes, eleverne var rigtig glade for de mange spil og værksteder. Flere af eleverne var så glade for kortene og spillene, at de gerne ville have en mappe selv. Det er mit mål, at STAV 0 aktivitetsmappe kan hjælpe elever i indskolingen til en hurtig og sjov måde at lære at læse og skrive på, ikke uden træning men måske uden frustrationer. Samtidig er det mit mål, at mappen kan være med til at lette lærerens arbejde med at lave god og spændende undervisningsdifferentiering, også selvom forberedelsestiden er blevet beskåret. Jeg vil gerne sige tak til mine børn, fordi de altid har været villige forsøgskaniner og har måttet leve med en mor, som ofte lige får en ny idé, som skal afprøves. Desuden en stor tak til kolleger og elever som jeg har mødt på min vej, og som har været til stor inspiration. En særlig tak til Bitten Götzsche, en tidligere kollega, som har hjulpet mig meget med udviklingen af dette materiale. Materialet er udviklet under medvirken af Hans Götzsche, som er lektor i dansk sprog ved Aalborg Universitet og leder af Center for Lingvistik sammesteds. Forord 9