Lærervejledning Bogstavgennemgang Bogstaverne præsenteres i en rækkefølge, så eleven hurtigt kan danne lydrette ord. S og h gennemgås først efterfulgt af vokaler. Vær opmærksom på, at vokaler kan have flere lyde. Fokus i denne bog er på bogsta- ver med standardudtale og nogle få bog- staver med betinget udtale, som man kan høre i vokalsangene via QR-koden. Det er fx dybt a (appelsin), dybt å (åre), ø (øh), ø (ørn). E i udlyd som i Lene introdu- ceres fra side 23. Bogstaverne introduceres, så de bogstaver, der ligner hinanden artikulatorisk, præ- senteres sammen. Det er netop vigtigt, at eleverne bliver opmærksomme på de små lydforskelle og dannelsessteder i munden, fx b - p, m - n - l, v - f. Alle film med håndfonemer har et billede af bogstavets dannelsessted i munden. Pusleopgaver med brikker (findes bagerst i bogen) På de stribede sider lægges der løbende op til at klippe brikker og pusle lydrette ord med de bogstaver, der er gennemgået. Afslutningsvis indføres enkelte af de 120 ord som ordkort, med fokus på at pusle sætninger. Det anbefales kun at klippe og arbejde med én strimmel ad gangen, da 29 brikker er mange at holde styr på. I indholdsfortegnelsen side 2 er der et overblik over, hvornår der skal klippes en ny strimmel med fem bogstaver. Fra side 36 kan der anvendes hele ordkort, som klippes fra side 55. Anvendelse af puslebrikker Start med at finde de bogstaver, som er anvist i pusleopgaven. Se første opgave side 10. Antal firkanter under billedet viser, hvor mange bogstaver der skal findes for hvert ord, som skal pusles. Puslebrikken kan vendes om, så man kan se lydbilledet som hukommelsesstøtte. Lydbilledet siges langsomt, så man kan høre forlyden tydeligt, fx eeelefant, ssslange. Pusleopgaverne er gennemtænkt således, at der kun anvendes ét bogstav én gang i et ord eller en sætning. I pusleopgaverne er der en gradvis progres- sion med lydrette ord. Først med to bog- staver, dernæst tre, fire, og afslutningsvis arbejdes der med sætninger. Tips • Bogstaverne kan opbevares i en kuvert bagerst i bogen eller i en frysepose med lynlås. • Efterhånden som der kommer mange bogstaver at holde styr på, kan eleverne samarbejde og deles om en kuvert. • Lær eleverne at lægge alle puslebrikker op på en række, så de hurtigt kan finde de brikker, som er anvist i hver opgave. Sorter ordkort i en bunke for sig, når de indføres. • Opfordr eleverne til selv at pusle andre ord og sætninger. • Pusleopgaverne kan også anvendes som diktat. Underviseren dikterer et lydret ord, som eleverne staver med bogstavkortene. • Bogen kan evt. suppleres med spil fra kopiark som fx rim-spil, lægge lyd til og trække lyd fra i ord, stavelsesspil, banko, brætspil og domino på fem niveauer. Ekstra brikker Ønskes flere bogstaver, kan man supplere fra forlagets hjemmeside med pusleopga- ver. Følg link via QR-koden på side 51. Læs evt. mere om forskningen bag i ”Læs sammen Læsevejledning 0-1”. Find tavlebog, lydbilled- plakat, YouTube-kanalen ”Læs sammen” via QR- koden her. God fornøjelse!

Mit navn: I denne bog f indes små magiske væsner, som hjælper dig med at huske alfabetets lyde og håndfonemer. Mød dem her: Alfen My med den grønne farve vil lære dig kys-mund-vokaler (fortunge): y, ø. Alfen Pil med den røde farve vil vise dig smilevokalerne: i, e, æ, a. Alkymisten vil hjælpe dig med alle de 20 konsonanter. Alfen Tuk med den blå farve vil lære dig alle rund mund-vokaler (bagtunge): u, o, å. Vi skal lære at pusle ord. Puslebrikkerne finder du bagerst i bogen. Der er også en alfabetsang med bogstavernes lyde. Lyt til den ved at scanne QR-koden .

    ...