Side 4

KOGNITION & PÆDAGOGIK ling af trivsel om man vil. Det bør den, fordi den er – eller kan være – en social konstant, hvor man som individ har mu- lighed for at blive del af et socialt fælles- skab. Sidstnævnte understreges som en af grundskolens vigtigste opgaver. Trivsel gennem skolens fag – ”Et godt sted at lære ER et godt sted at være” af Helle Birkvad og Torben Bloks- gaard. I denne artikel tages afsæt i sam- menhængen mellem hhv. ”skolens fag” og ”trivsel”, der fremhæves som to størrelser, der netop er sammenhængende – og som derfor ikke bør betragtes som adskilte og modsætningsfyldte. Budskabet er, at un- dervisning i skolens fag samt hensynet til børnenes trivsel skal gå hånd i hånd, hvis børnenes deltagelses- og mestringsmulig- heder skal optimeres. Artiklen fremhæver tydelig ramme- sætning og forventningsbaseret klassele- delse som centralt for ovenstående. Den centrale målsætning for det, der sker i skolen, er i den optik elevernes deltagelse i undervisningen; for herudaf kommer glæden, velværet, velfærden og tilfreds- heden. Deltagelsen bør være kendetegnet ved en høj grad af socialt samspil med de øvrige børn, for herigennem understøttes den oplevelse af tilhør og fællesskab, som flere af denne udgivelses artikler ligeledes fremhæver. Træning af professionelle relati- onskompetencer – gør det en forskel? af Ida Skytte Jakobsen og Sabine Ellung Jørgensen. I denne artikel fremhæves sammenhængen mellem pædagogens og/ eller lærerens relation til barnet som af- gørende for barnets trivsel – både i et forebyggende, et vedligeholdende og i et intervenerende perspektiv. I relation til de voksnes relationskompetence inddrages navnlig ICDP-programmet og herunder metodens otte temaer for godt samspil mellem børn og voksne. Artiklen forhol- der sig med empirisk afsæt i den forbindel- se undersøgende til, i hvilken grad de voks- nes relationskompetence bliver udviklet gennem kursus- og efteruddannelsesvirk- somhed. Her konkluderes det, at deltagel- se i ICDP-programmets træningsforløb som beskrevet i artiklen kan have positiv effekt i forhold til udvalgte aspekter af de voksnes relationskompetence – herunder eksempelvis bevidst- og sprogliggørelse af egne handlemuligheder. Det understreges afslutningsvist i artiklen, at der kan være flere måder at forstå og tilgå fænomenet ”relationskom- petence” på, og at ICDP-programmets perspektiver er et blandt flere. Forfatterne understreger nødvendigheden af, at der netop anvendes et udvalg af metoder og værktøjer, hvis området skal undersøges dækkende. Løbeadfærd i grundskolen af Ras- mus Alenkær. Denne artikel indfanger begrebet ”løbeadfærd”, som er et forsøg på en oversættelse af det engelske begreb ”elopement”. Fænomenet relaterer sig til iagttagelser af børn i grundskolen, der forlader undervisningen uden at få lov til det af en voksen; enten som konsekvens af en frustration, barnet oplever, en kon- flikt, barnet har været del af (flight/flugt), eller af mere utydelige årsager, i forbin- delse med hvilke barnet ikke kan iagtta- ges som påfaldende følelsesmæssigt påvir- ket i negativ forstand (wandering/tulleri). Løbeadfærd som fænomen kobles til en antagelse af, at barnet i et omfang oplever at være i mistrivsel i skolen. Navnlig den ”stille” form for løbeadfærd, tulleri, be- skrives i denne artikel som et fænomen, 4 NR. 130 DECEMBER 2023 33. ÅRGANG

Side 5

Indledning: Trivsel og mistrivsel – begrebsafklaring, tegn og tiltag der bør have yderligere forskningsmæssig bevågenhed. Artiklen bygger på i alt 64 journalno- tater fra forfatterens egne konsulentopga- ver på 25 danske grundskoler i perioden 2019-2022. Artiklen diskuterer en række mulige årsagsforklaringer, der både retter sig mod børn med særlige forudsætnin- ger og/eller specialpædagogiske behov og mod børn, der ikke er i ressourcesyste- mets søgelys. Det konkluderes, at løbeadfærd/ elopement er et almindeligt forekom- mende fænomen på danske skoler, og at fænomenet med fordel kan have hø- jere bevågenhed, end aktuelt er tilfældet. Samtidig konkluderes det, at løbeadfærd/ elopement kan ses som et symptom på mistrivsel, og at navnlig den ”stille form” – tulleri/wandering – kan være let at overse i den travle hverdag. Kollaborativ ledelse og co-teacheres trivsel af Micki Sonne Kaa Sunesen. Den- ne artikel beskæftiger sig med professio- nelles trivsel. Afsættet for artiklen er den forskning, som er afviklet i arbejdet med co-teaching. Artiklen zoomer ind på de aspekter, som knytter sig til ledelsens rol- ler og opgaver med henblik på at fremme professionelles trivsel, dels i forbindelse med implementeringsarbejdet, men også generelt. Artiklens pointer er, at trivsel ikke er noget, som enten er eller ikke er, men noget, som i vid udstrækning er re- lateret til oplevet mening og opfyldelse af de grundlæggende behov for autonomi, kompetence og samhørighed. Artiklens bærende ledelsesbegreb er ”kollaborativ ledelse”, hvilket udpeger behovet for en bestemt form for ledelse, dels i arbejdet med co-teaching, men også i forhold til den stigende kompleksitet, som opleves på skoleområdet på et mere generelt plan. Artiklen afsluttes med konklude- rende betragtninger, som går i retning af, at ledelse af meningsskabende pro- cesser kun vanskeligt kan ledes løsrevet fra de aspekter, som knytter sig til sko- lens organisatoriske rammer og vilkår. Artiklens nøglepointe i forhold til dette er, at ledelse af professionelles læring og trivsel kan gribes an ud fra det nye begreb ”idealbevidsthed”. Idealbevidste ledelses- greb er greb, som forbinder skolens mål og visioner med de professionelles prakti- ske muligheder for at realisere dette. NR. 130 DECEMBER 2023 33. ÅRGANG 5

    Kontakt forlaget
    ...