Side 2

KOGNITION & PÆDAGOGIK INDLEDNING: TRIVSEL OG MISTRIVSEL – begrebsafklaring, tegn og tiltag Af Rasmus Alenkær og Micki Sonne Kaa Sunesen Dette temanummer byder på syv artikler, der alle kredser om trivsel som fænomen, som begreb og som mulighed. Artiklerne sætter fokus på hvert sit aspekt af trivsel og tegner overordnet et billede af trivselsfænomenet som noget komplekst, der ikke uden videre kan forklares og afdækkes. Fælles for alle artikler er dog, at de fremhæver barnets deltagel- sesmuligheder i skolens sociale fællesskab som afgørende for trivsel. Dermed understreges skolen, ja, børneinstitutioner i det hele taget, som særligt væsentlige, når der skal findes en vej ud af mistrivslen. A ktuelle undersøgelser peger på, at børns trivsel er udfordret. En væsentlig pointe er i den for- bindelse, at det ikke bare hand- ler om børn i udsatte positioner, men om børn generelt. Dette giver anled- ning til en række væsentlige opmærksom- hedspunkter. For det første er det oplagt at under- søge, hvordan begreberne ”trivsel” og ”mistrivsel” skal defineres. Hvad betyder ”trivsel”? Hvordan har man det, når man er i ”trivsel”? Hvordan skelner man mel- lem ”trivsel” og ”mistrivsel”. Og hvilken forklaring bør have mest fokus – en po- litisk, en biologisk, en sociologisk, en psykologisk, dem alle sammen eller nogle helt andre? Spørgsmålene er flere. Der findes allerede en lang række bud, iblandt hvilke der både er definitoriske overlap og afvigelser. Uanset hvad synes en begrebs- afklaring relevant og nødvendig, hvis trivselsfænomenets kompleksitet skal ind- fanges sprogligt og teoretisk. Dernæst er det oplagt at undersøge, hvad vi som fag- professionelle kan gøre for at tilgå denne udfordring, både i forhold til forebyggel- se, vedligeholdelse og intervention. Temanummerets artikler Bidrag til en almen teori om trivsel – om ikke at dø i pseudo-kommunika- tionens mørke af Hans Henrik Knoop. Teorier om trivsel er der nok af, og det kan være vanskeligt at navigere i de man- ge termer, de mange perspektiver og de mange applikationsmuligheder, der inde- holdes i samme. Med afsæt i en række ek- sisterende teorier om fænomenet trivsel gives et bud på, hvad der forener disse, og hvordan de kan integreres i en almen teori om trivsel, blandt andet inspireret af Maslows behovs- og motivationsteori. Således er denne artikel ikke kun baseret 2 NR. 130 DECEMBER 2023 33. ÅRGANG

Side 3

Indledning: Trivsel og mistrivsel – begrebsafklaring, tegn og tiltag på den forskning og teoridannelse, der knytter sig til børne- og ungeområdet, men til trivselsfænomenet bredt set. I artiklen fremhæves en række domi- nerende tænkninger på området, herun- der WHO’s definition, FN’s verdensmål, den amerikanske psykologforenings defi- nition og flere andre. Pointen er, at der er mange måder at beskrive og forstå fæno- menet ”trivsel” på, og at bevidsthed om denne kompleksitet er væsentlig, når triv- sel skal diskuteres og operationaliseres. Artiklen afsluttes med et bud på en al- men teori om trivsel. Et bud, der knytter sig til menneskets grundlæggende behov for frihed, aktivitet, vækst og selvregu- lering, og som udfoldes konkret i selve artiklen. I den forbindelse perspektiveres trivsel specifikt til den pædagogiske ver- den, hvor elementer som leg, læring og kreativitet er for barnets oplevelse af trivsel. Mistrivsel, skolefravær og skærm- brug – tendenser og sammenhænge af Tine Basse Fisker. I denne artikel tegnes et billede af hhv. fænomenerne ”trivsel”, ”skolefravær” og ”skærmforbrug” i den hensigt at undersøge og diskutere sam- menhængen mellem de tre fænomener. Indledningsvis skitseres noget af den ak- tuelle forskning på området, og der teg- ner sig hurtigt et billede af den komplek- sitet, der knytter sig til de tre fænomener respektivt og ikke mindst i den mulige indbyrdes sammenhæng mellem de tre. Artiklen understreger, at der findes solid basis for at betragte mistrivsel og skolefravær som forbundne fænomener. Sammenhængen mellem mistrivsel og skærmbrug kan dog være vanskeligere at stadfæste, da den er forbundet med meget hastige ændringer på såvel sam- fundsplan som i forhold til individuelle vaner og hverdagsrutiner. Hertil er selve teknologien i hastig forandring, hvilket kan vanskeliggøre en aktuel konklusion med hensyn til trivsel og skærmforbrug. Kompleksiteten til trods identificeres i artiklen en rød tråd i forskningen om mistrivsel; en rød tråd, der knytter sig til udfordringer med hensyn til oplevelsen af meningsfylde, tilhørsforhold og deltagel- sesmuligheder i fysiske og positive fælles- skaber. Med dette afsæt konkluderes det, at der ikke kun er sammenfald, men også sammenhæng mellem mistrivsel, skole- fravær og skærmbrug. Hvem er jeg? Hvor hører jeg til? Sociohistoriske ændringer af tilhørs- og trivselsvilkår for de unge af Helle Rabøl Hansen. I sin debatartikel giver Helle Rabøl Hansen et bud på, hvordan oplevelser af trivsel og mistrivsel kan for- stås gennem sociohistoriske ændringer for de eksistentielle spørgsmål, unge i årtier har stillet sig selv: ”Hvem er jeg, hvor hører jeg til, og hvad skal jeg være?” Endvidere præsenterer artiklen en faglig vision for, hvordan skolen er den sociale konstant, der kan give adgange til at høre til og finde meningsfuldhed i en verden med diffus belonging . Indledningsvist forholder artiklen sig til nogle af de forskellige – og i et vist omfang modsatrettede – diskurser, der relaterer sig til trivselsdebatten. Som det beskrives i artiklen, har begrebet ”trivsel” udviklet sig betydningsmæssigt over tid, hvormed det understreges, at trivselsom- rådet ikke blot er komplekst som fæno- men, men at der ej heller er enighed om, hvordan fænomenet skal adresseres. Artiklen konkluderer, at grundskolen bør betragtes som et centralt element i forebyggelsen af mistrivsel – eller i udvik- NR. 130 DECEMBER 2023 33. ÅRGANG 3

    Se mere på dpf.dk
    ...