Side 14

Herefter vil vi gennemgå børns sproglige udvikling fra 0 til 6 år. Vi vil præsentere dig for udviklingstrin og gode sprogunderstøttende aktiviteter samt sproglige milepæle. Så vidt muligt har vi anvendt standardiserede normer – det betyder, at normerne er blevet til på baggrund af undersøgelser af en meget stor gruppe danske børn. Det har ikke været muligt at finde dansk forskning i alle aspekter af børns sprog, og derfor har vi også anvendt udenlandsk forskning. Milepælene tager udgangspunkt i et gennemsnitsbarn – som er blevet til på et beregnet gennemsnit af resultaterne hos de børn, som har deltaget i undersøgelserne. Det betyder, at dit barns sproglige udvikling godt kan afvige en del fra gennemsnitsbarnets udvikling og stadig være inden for en normalsproglig udvikling. Du skal betragte milepælene som vejledende. Hvis du kan se, at dit barn har svært ved at følge med på alle sproglige parametre, er det en god ide at få barnet undersøgt af en talepædagog. Det er langtfra alle børn, som har en typisk sproglig udvikling. Sidste del af bogen er en gennemgang af en række medfødte sproglige udfordringer. I nogle tilfælde knytter en udfordring sig alene til sproget. I andre tilfælde er sproget blot en af mange udfordringer i barnets liv, fx hvis dit barn har autisme eller Downs syndrom. Vi giver en kort gennemgang af de tilgange, som synes at styrke disse børnegruppers sprog bedst. Vi håber, at bogen kan inspirere til mange gode timers leg og samtale mellem dig og dit barn. LiTTeratur Tomasello, M. (2003). Constructing a language. A usage-based theory of language acquisition. Cambridge, MA: Harvard University Press. Wang, M.V. (2013). Language, Motor Skills and Behavior Problems in Preschool Years. Oslo: Faculty of Social Sciences, University of Oslo. 12 Dit bARns sprog

Side 15

Kapitel 1 DIN betydnINg for dit bARns sproglige udviklINg Du og din partner er de vigtigste personer i dit barns sproglige udvikling i de første, betydningsfulde år, hvor dit barns sprog gennemgår en eksplosiv udvikling. Dit barns sproglige udvikling starter allerede, mens barnet er et lille foster inde i maven. Mange forældre oplever, at barnet sparker inde i maven, når mor er med til en fest, hvor der er høj musik og meget snak. Hvis du har en fornemmelse af, at dit barn med sine spark deltager i løjerne, tager du ikke helt fejl. Dit barn sparker, fordi han eller hun kan høre, hvad der foregår. Forskere har ved hjælp af skanningsteknikker påvist, at et foster kan høre og skelne mellem lyde allerede fra 20. graviditetsuge. Fostret kan høre begge sine forældres stemmer, men fordi fostervandet slører lyde (som tale lyder under vandet, når du dykker i en svømmehal), hører barnet sin mors stemme mest tydeligt, fordi morens stemme også transmitteres gennem hendes krop. De lyde, der trænger bedst ind til fostret, er rytme og tryk, og det er derfor, at mange gravide oplever, at barnet reagerer på musik. Mere end ét kommende forældrepar har oplevet, at fostret sparker lystigt med under en fodboldkamp, ikke fordi fostret nødvendigvis er en kommende fodboldspiller, men fordi fostret reagerer på lyden af begejstrede menneskebrøl og taktfaste råb. Dit barn fødes som en lille verdensborger, der har anlæg for at mestre alle lyde i alle sprog i hele verden. Dit barn vil dog tune ind på sit modersmåls lyde og ord inden for det første leveår, og dit barn kan genkende og foretrækker at lytte til sit modersmål allerede fra fødslen. Når etsprogede børn er 6 måneder gamle, kan de skelne mellem alle sproglyde, som de hører, men allerede, når de er 10-12 måneder gamle, vender de deres fokus mod det sprog, som de hører i hverdagen. Børn, som hører flere sprog hver dag, skelner ikke i starten mellem sprogenes forskellige lyde, men når de er mellem 10 og 12 måneder gamle, så er de i stand til at adskille (diskriminere) lyde i begge sprog. Hvis du taler flere DIN betydnINg for dit bARns sproglige udviklINg 13

    Se mere på dpf.dk
    ...