Side 10

Side 11

Forord Når vi holder oplæg til forældremøder i børnehaver og vuggestuer, oplever vi en meget stor interesse for børns sprog fra forældrenes side. Vi får som regel mange spørgsmål, som der ikke altid er tid til at svare fyldestgørende på. På baggrund af de mange spørgsmål og mange opfordringer til at skrive en bog har vi valgt at skrive Dit barns sprog, og vi håber, at bogen vil give dig et godt overblik over sprogudvikling hos dit barn, uanset om dit barn har en typisk eller atypisk sprogudvikling. Bogen indeholder en lang række forslag til, hvordan du kan understøtte dit barns sprog gennem leg, læsning og samtaler gennem de mange faser, som dit barn gennemgår. Legen og sproget er tæt forbundne. Sproget tilfører en ekstra dimension til leg og samvær, og legen gør det sjovt at lære sproget. Udgangspunktet for denne bog er, at det skal være sjovt at bruge sproget, også når sproget driller. Vi skylder vores mænd og børn tak for, at de har taget en ekstra tørn med madlavning, rengøring, tøjvask og græsplænen, mens vi har været optaget af at skrive. Tak Leif, Brit, Alex, Bibi og tak Peter, Sebastian, Nynne og Lærke. I er fantastiske, og vi er meget heldige, fordi vi har jer i vores liv. Sidst men ikke mindst takker vi vores forlagsredaktør og hinanden for et godt, energisk og frugtbart samarbejde. 0LUPCFS 2014 Helle Iben Bylander og Trine Kjær Krogh Forord 9

    ...