Side 4

Editorial Hvilke interventioner virker – og hvorfor? Af Louise Dinesen , forfatter og erhvervspsykolog Vi lever i en tid, hvor organisationer fort- sat rummer et væld af ledelses- og trivsel- stiltag. Fra workshops om psykologisk tryghed til implementering af agile meto- der og nye tilgange til ledelse fylder inter- ventioner hverdagen i arbejdslivet. Men midt i denne flodbølge af gode intentioner overser vi ofte det helt grundlæggende spørgsmål: Hvad virker – og hvorfor? Ledelse og arbejdslivet er præget af en kultur, hvor vi hurtigt tager nye koncepter og værktøjer til os uden at dvæle ved, hvor- dan de fungerer i praksis. Forskning i inter- ventioner – både deres design og evaluering – og praksiserfaringer på området er ofte oversete. Resultatet er, at vi risikerer at in- vestere tid og ressourcer i tiltag, der skaber minimal eller ingen udvikling. I værste til- fælde skaber vi uintenderede konsekvenser. Hvis vi ønsker at fremme bæredygtige forandringer, må vi dyrke en mere nys- gerrig og kritisk tilgang til interventioner. Vi skal ikke kun måle på effekt, men også forstå de processer, der skaber den. Det kræver en tættere kobling mellem forsk- ning og praksis – og modet til at droppe det, der ikke virker. Lad os gøre interven- tioner i arbejdslivet til en disciplin, vi er sammen om at blive kloge på. I dette nummer præsenterer vi fem skar- pe artikler, der fra forskellige vinkler bely- ser interventioner i arbejdsliv og ledelse. Alle er nøje udvalgt ud fra forfatternes stærke erfaring med forskning og/eller praksis. Artiklerne undersøger både, hvad der virker, hvorfor det virker, og hvordan vi kan styrke sammenhængen mellem forskning, praksis og interventioner. Temanummerets artikler Første artikel Walk-and-talk i det fri – en frisæt- tende organisatorisk intervention af Peter Pietras, Karen Hoby Skanning og Helle Haahr Nielsen tilbyder et tiltrængt blik på, hvad den hyppigt anvendte mødeform walk- and-talk tilbyder af potentialer. Perspekti- verne rejses på baggrund af spændende aktionsforskning og viden om ledelse og interventioner. Malou Dessau stiller sig i artiklen Hvad taler ledergrupper (måske ikke nok) om? modigt sammen med og på siden af ledelse. Hun 2 > Erhvervspsykologi · Volume 23 · Nummer 1 · Marts 2025

Side 5

EDITORIAL diskuterer med afsæt i praksiserfaringer med den løsningsfokuserede metode, om vi i ledelse taler om det vigtige og om handlemuligheder, eller om vi for ofte bli- ver låst i problembeskrivelser. I nummerets tredje artikel tager Julie Palmqvist fat på det vigtige tema: Bæredyg- tige arbejdsmiljøinterventioner – Hvordan lykkes vi? Hun samler forskning, vi ikke taler nok om, om meget af det, vi ved, virker og ikke virker i arbejdet med arbejdsmiljøin- terventioner i organisationer. Henrik Koll rejser spørgsmålet Spiser jeres organisationskultur også strategi til morgenmad? – tre nye indsigter om kultur og fire nøgleprincipper til, hvordan du forandrer den. En artikel, der med fremragende vinkler giver blik for, hvor- dan vi kan forstå kulturaspektet i lyset af interventioner. Line Halborg afslutter temanummeret med en vigtig vinkel på praksis og erfarin- gerne med udviklingsprocesser i organisa- tioner, herunder hvordan vi kan forstå effekt og procesevaluering i denne sam- menhæng. Hendes artikel: En praktikers vinkel på evaluering af organisatoriske udviklingsprocesser giver stof til eftertanke i et felt, vi ikke har dyrket nok. På redaktionens vegne, God læselyst!

    ...