Side 12

ring af den offentlige sektor, revitalisering af byområder til nedbringelse af sygefravær i organisationer. Innovation kan være midlet til at effektivisere, spare, opfinde, organisere, kommunikere og involvere. Innovation er sivet ud i den brede offentlighed og i organisationer i særdeleshed. Der forskes i innovation på livet løs. Nye virksomheder skyder frem i disse år, hvor bl.a. designere og samfundsvidenskabelige kandidater samarbejder om innovative løsninger. Skiftende regeringer har igennem de senere år formuleret innovationsstrategier, som involverer både offentlige og private organisationer. Der er et samfundsønske om at opdyrke og dygtiggøre, italesætte og vitalisere innovation og gøre innovation til en kompetence på lige fod med andre fagkompetencer fra skolealderen og fremad. Der opfindes løbende nye former for innovation, som tilpasses den særlige sammenhæng, i hvilken innovation indgår. Innovation er et begreb, der skal forstås som en særlig form for praksis snarere end en teoretisk tilskyndelse. At innovere er altså noget, man gør ud fra en praksis og i praksis (se teoretisk appendiks, s. 185), og man kan først tale om innovation, når ideer er omsat og realiseret i praksis (Sørensen et al., 2014). I innovationsprocesser kan der indimellem være et større fokus på skabelsen af ideer på bekostning af realisering eller implementering2 af ideerne: „… det er implementeringen af de gode ideer og den fortsatte fast­ holdelse af den innovative tilgang, der volder de største problemer.“ (Digmann et al., 2013, s. 29) Innovationsprocesser fordrer derfor en særlig opmærksomhed på de effekter, innovation får for de involverede aktører, fordi det er effekterne, som får afgørende indflydelse på, hvordan innovationen kom2 Implementering er et meget omdiskuteret og velbeskrevet begreb indenfor organisationsteori og -forskning. I denne bog vil implementering blive koblet til innovation og de narrative ideer, og der vil derfor ikke være en organisationsteoretisk udredning af begrebet. (Se fx Winther, 1994; Winther & Nielsen, 2008; Nielsen, 2011). 10 Kapitel 1

Side 13

mer til at virke i praksis. Innovation kan bl.a. betyde nye perspektiver, læring i organisationer, styrkelse af (samarbejds-)relationer og større grad af meningsfuldhed i (arbejds-)liv og virke (Pearce, 2013). Men hvad er det, som – udover fortællingerne – skaber innovation? Med inspiration fra det narrative landskab taler filosoffen Gilles Deleuze og psykoanalytikeren, filosoffen og semiotikeren Felix Guattari (2005) om at stille spørgsmål til, hvilke andre mulige måder vi kan leve vores liv (og arbejdsliv) på. Innovation handler efter min mening om at stille netop disse spørgsmål, som både åbner for nye perspektiver på verden og forståelsen af verden for den enkelte: • • • • Hvad kunne være muligt? Hvad kunne vi også gøre? Hvordan kunne vi leve – vores liv og arbejdsliv? Hvordan kunne vi se udover, bagom, rundt om…? Som forfatter Martin Nevers skriver: „Spørgsmålet om, hvordan det er muligt at leve, peger i retning af mennesket som aktør i verden. Det handler ikke om, hvordan det er muligt at leve på trods af alt muligt, eller hvad der er muligt, hvis vi fik lov, men om den magt, der ligger i muligheden. Mennesket som mulighed.“ (Nevers, 2010, s. 35). Og måske er det dét, som innovation handler om; hvilke andre muligheder er også til stede? At formulere disse spørgsmål forudsætter, at muligheder for at innovere rent faktisk er til stede – ikke blot i tanken, men også i praksis. Der kan stilles spørgsmål om, hvorvidt der findes grænser for innovation. Det gør der uden tvivl, når: • miljøet taler sit eget tydelige sprog, og det er for sent at redde en truet plante- eller dyreart • organisationer undertiden er under voldsomt pres, der ikke levner plads til andet end at favne det daglige arbejde og kerneopgaven • vi erfarer, at vores tanker fanges af: „sådan bør det være“, „sådan bør vi handle“ eller „sådan er det“, og vi er ude af stand til at handle anderledes. Introduktion til bogens landskab 11

    Se mere på dpf.dk
    ...