Her kan du læse uddrag af Innovation i et narrativt perspektiv af Olivia Lønne Poulsen.
Igennem syv forskellige kort (faser) udfolder og beskriver bogen, skridt for skridt, hvordan en narrativ innovationsproces kan se ud. Der er både teoretiske introduktioner til det narrative tankegods og praksisnære eksempler på, hvordan der konkret kan arbejdes med innovation ud fra denne særlige tilgang.
Side 10
Side 11
Kapitel 1 Introduktion til bogens landskab Denne bog indgår i en serie om det narrative perspektiv. Narrativ kommer fra engelsk (narrative) og betyder fortælling. Fælles for bøgerne i serien er en grundantagelse om, at vi som mennesker skaber mening i verden gennem vores fortællinger (se teoretisk appendiks, s. 180) om verden. Bøgerne sætter fokus på, hvordan den narrative teori og praksis, som særligt er udviklet i en terapeutisk kontekst, også kan anvendes i arbejdet med at udvikle organisationer. Intentionen med bogserien er, at den kan anvendes i praksis. Seriens bøger er skrevet med afsæt i praksiserfaringer, og der bliver undervejs givet konkrete anvisninger på, hvordan narrativ teori kan anvendes i arbejdet med at udvikle organisationer og organisationsmedlemmer (ledere og medarbejdere) samt eksterne personer, der har tilknytning til organisationer. Denne bogs ærinde er at formulere en innovationsproces ud fra en narrativ tilgang. Hvad er vigtigt i en sådan proces? Og hvordan kan der skridt for skridt arbejdes med innovation1 ud fra denne indfaldsvinkel? Innovation fylder meget på landkortet i disse år i både offentlige og private organisationer og i samfundet generelt. Netop fortællingerne om innovation har medvirket til at sætte begrebet på dagsordenen, hvor det har fungeret som et slags metodisk værktøj eller greb, der kan medvirke til at finde løsninger på snart sagt alt lige fra digitalise1 Kapitel 3 indrammer begrebet og uddyber bogens forståelse af innovation. Introduktion til bogens landskab 9
