Her kan du læse uddrag af Bedre ideer - 4 stærke vaner, der udvikler kreativiteten i dit team af Christian Byrge.
Kender du den slags mennesker, der altid kommer på ideer, hvor man tænker: Hvorfor har vi ikke tænkt på det før? Uanset hvor komplekse problemer de står med, har de altid en legende kreativ tilgang. De ser problemerne fra overraskende og nye perspektiver. Og de inspirerer os andre, når de præsenterer deres nye ideer.
Hvad nu, hvis du kunne være lige så kreativ, når du har brug for det?
Se mere om Bedre ideer på Dansk Psykologisk Forlags hjemmeside.
Side 7
Introduktion Denne bog er resultatet af mere end 17 års dedikeret praksisnær forskning. En forskning baseret på en lang række eksperimenter, tests og analyser af effektive innovative processer, ekstraordinære kreative individer og teams. En dybdegående undersøgelse af, hvordan komplekse problemer løses med banebrydende nye løsninger. En udforskning af, hvordan kreative færdigheder kan udvikles, og hvordan man kan styrke det kreative selvværd. I min søgen efter indsigt i kreativitet har jeg besøgt forskere og eksperter i det meste af verden, læst mere end 1000 publikationer om kreativitet, foretaget mere end 40 kreativitet-eksperimenter, afholdt mere end 300 workshops og præsentationer med mere end 100.000 deltagere. Som internationalt anerkendt forsker har jeg undervist i kreati- vitet relateret til alle mulige professioner, herunder produktion, salg, ledelse, kommunikation, projektledelse, undervisning, kva- litetskontrol, innovation, produkt- og servicedesign, iværksæt- teri, logistik, forretningsudvikling og meget mere. Jeg har afholdt kurser og præsentationer og deltaget i projekter om kreativitet og innovation i både Europa, Asien og USA inden for brancher som skibsfart, bankvæsen, medicin, detailhandel, nationalt forsvar, folkesundhed, uddannelse, læskedrikke, energiforsyning, zoologi- ske haver, transport, mennesker i nød, rent vand og meget mere. 9