G r e e n k e e p e r e n No 1 2 0 0 7 stor mundfuld at skulle gå i gang med. Grunden til at man først for nyligt har rettet fokus på beplantningen, mener han er et udslag af uvidenhed. Smørum En vandring en søndag i september på Smørum golfcenter i hælene på en flok ju- niorer, der spillede om Danmarksmester- skaberne for hold, gav god tid til at studere beplantningen, hvilket var en blandet for- nøjelse. En efterfølgende snak med course manager Per Rasmussen klarlagde, at ti- den til pasning af træbeplantning er blevet nedprioriteret i forhold til vedligehold af greens. Det til trods for at der på Smørum Golfcenter er udfærdiget en naturplan med oplæg til træbeplantning og valg af træsorter, der tiltrækker fugle og insekter. En plan der bl.a. er lavet i samarbejde med Hørsholm golfbane, rough ved hul 7 N. Beplantning i roughen, hvor træernes proportioner allerede nu tilkendegiver, at de voksne træer ikke bliver et kønt syn. STRI. Per mener dog, at han helt klart har lavet fejl men er blevet klogere. Specielt efter at et stort areal tilplantet med træer, en eksisterende beplantning, man forsøger erstatning for en større del af den berømte som de fik gratis, efter nogle år viser, at ca. bedst muligt at bevare og udnytte i sit ba- ”Gallupgruppe” til højre for København 80 % af træerne er ubrugelige. Det skal nedesign eller det er nyplantning, så har Golf Klubs 15. hul, som i en storm var dog noteres at planterne på forhånd var beplantningen kæmpe stor betydning som væltet. Det gjorde et stort indtryk på ham, blevet misligholdte på planteskolen. Per ”sætstykker”, for at skabe den bedst mu- da Statsskovrideren sagde, at trægruppen Rasmussen håber dog, at de i Smørum får lige kulisse for det enkelte hul. skulle stå klar om 100 år. mulighed for at bruge mere tid på træbe- Det vigtigste og altafgørende for be- Arkitekternes valg af træer varierer me- plantningen i fremtiden. plantningsplanen på en bane er ifølge Rolf get. For Rolf Henning er det vigtigt at Henning det endelige slutmål, som ligger plante træer, der passer til den naturtype Arkitektens kommentarer langt ude i fremtiden. Valg af træer og pla- der skabes eller er til stede. Er der f.eks. Det er synd og skam at træerne får så lidt cering skal gøres i forhold til at man ser tale om at skabe eller bibeholde et hede- opmærksomhed i forhold til at nogle ba- det færdige billede 20 -30 år frem. Blandt agtigt præg, er det for ham vigtigt at benearkitekter nøje har overvejet artsvalg, andet må træerne på det tidspunkt ikke plantningen tilpasses denne naturtype og 79 placering og funktion. En snak med Rolf kaste skygge og dryppe på greens og tees. der vil i dette tilfælde blive valgt bl.a. ene, Henning-Jensen fra Dansk Golf Design gi- Hvis man planter træer som spilstyrende vintereg, røn og fyr til at understrege na- ver et godt indblik i nogle af de tanker, der elementer, er det ligeledes vigtigt at tænke turtypen. ligger bag træbeplantningerne på banerne. på fremtiden. Hvis man f.eks. ville placere Han pointerer, at beplantnings processen træer i et dogleg, så skal disse placeres så Overvejelser omkring beplantning kræver dygtighed, flid, tid og penge, som langt inde i semiroughen eller roughen at Uanset om man som banearkitekt, green- oftest ikke er prioriteret ret højt i de dan- hullet også er spilbart om 25 år, når træ- keeper, bestyrelse, baneudvalg etc. blander ske golfklubbers banebudgetter. erne er fuldt udvoksede. Det er vigtigt at sig i beplantning på en golfbane, bør man Rolf Henning har mange års erfaring de folk, der i det daglige vedligeholder be- altid gøre sig helt klart, hvad det er for træ- med design af golfbaner og har bl.a. de- plantningen, har disse mål for øje og det er man ønsker, hvad deres funktion skal signet Dragør, Fredensborg, Trelleborg og uanset om en gruppe træer er plantet med være og hvordan beplantningen skal ud- Hornbæks golfbaner. Som han siger, så er det formål at der om 20 år skal stå et so- vikles over et længere tidsperspektiv. Skal det pudsigt, at træer sjældent beskrives i de litært signaltræ, om de er rejst som erstat- beplantningen ende som høje og slanke gamle bøger om golfbanearkitektur. Men ning for fredsskov eller plantet for at skabe signaltræer, der er med til at definere et det skyldes måske, at banerne man spillede en helt speciel effekt og oplevelse, når man golf hul, eller skal de udgøre en busk ve- på ”dengang” lå i et linkslandskab (stran- ser fra en green til næste teested. getation og fungere som tilflugtssted for denge), hvor der oftest ikke fandtes træer. En lille sjov historie fra Rolf Henning er vildt og dog samtidig være i spil på de for- Ej heller i nyere bøger af bl.a. Robert Trent tilbage fra 1993, hvor han samarbejdede skellige huller? Ja der er mange mulighe- Jones, Jr. har træer og nyplantninger fået med statsskovrider Klaus Waage Sørensen der og funktioner, men disse visioner bør mange ord med på vejen. fra Jægersborg Statsskovdistrikt med hen- i høj grad diktere beplantnings- og pleje- Men det er jo klart, uanset om det er blik på at ”afsætte” et nyt plantefelt som strategi.
Download PDF fil