Greenkeeperen 15-07

Greenkeeperen 15-07Artikel t e M A SpillekVAlitet VS. GrÆSkVAlitet Ensartede greens Hvordan beskæring af træer og buske kan sikre ensartede greens Mange undersøgelser og debatter på hjemmesider viser, at det de fleste golfspillere lægger stor vægt på er, at greens har ens putteegenskaber. Det er med andre ord vigtigere at greens er jævne og at de enkelte greens har samme hastighed, end at greens har en bestemt hastighed. Ligeledes er der rigtig meget psykologi i golfspillet. En greenoverflade, der har et markant andet udseende end de øvrige greens, kan gøre spilleren usikker på greenens putteegenskaber, fordi den måske ser langsommere eller hurtigere ud Af Jacob Arnkvist, chefgreenkeeper Lyngbygård Golf Det jeg i det følgende vil behandle er, hvor- dan vi på baner med træer og beplantning optimerer greens til ensartede putteegenskaber. Hvis flere faktorer kombineres på en og samme green, vil der i sagens natur opstå meget store forskelligheder og en faktor vil kunne forstærke en anden. Hovedparten af det, der påvirker greens, kan henføres til vand og fugtighed. Har man på samme bane både greens, der ligger i fuld sol hele dagen og vindblæst kontra andre, som ligger omgivet af træer og buske med delvis skygge i løbet af dagen i landskabet og hulforløbet spænder fra og hvor der samtidig næsten altid er vind- højtliggende greens uden træer og med stille på hullet, vil det give meget forskel- meget vind, lavtliggende i ådal/eng og til lige fugtighedsforhold. egentlige skovhuller. Alle greens er opbyg- get og anlagt fuldstændigt ens, med super Læ giver forskellen vandingsanlæg og alle greens ligger om På Lyngbygård golf, hvor jeg har mit sommeren i fuld sol det meste af dagen. daglige virke, havde vi en green (hul 15) Den eneste væsentlige forskel er og var læ som altid var mærkbart langsommere og og vindforhold. havde mere frodig På green 15 blev vækst end de øv- Her forsøger vi at skab plads til vinden kombinationen af rige. På Lyngbygård ind under træer fra vest. Her ses faktorer udslagsgi- er der stor variation afdugning i november. vende. Greenen lå i fuldstændig læ, flaget hang næsten altid ned langs stangen, fik sol fra morgenstunden, men lå på en som- merdag i skygge fra kl.16 og var en af de greens, der altid bliver klippet sidst. I etableringsfasen fandt vi hurtigere ud af, at den krævede meget mindre vand end de andre greens, der lå åbent. På trods af at vandmængden blev justeret ned, var andelen af hvene højere end rød- svingel på denne green. Den store andel af hvene gør, at morgenduggen fordamper langsommere end på greens med overve- jende rødsvingel. Det stod også hurtigt klart, at det var den green duggen først faldt på om aftenen bl.a. fordi den fik skygge først. Herudover blev den klippet som en af de sidste, 2 timer senere end den første, så den lå sammenlagt væsentlig længere tid med dug på end de øvrige greens. På dage med god vind kunne de øvrige greens være 14 << Greenkeeperen >> 4 2011 <<Side 94Side 96