F A G L I G T Kompost i rodzonen Veldefineret kompost i rodzonen og topdressing giver bedre greenkvalitet og mindre behov for gødning Resultater fra STERF-projektet ‘FESCUE GREEN’ Af I sommeren 2011 bevilligede STERF penge til et firårigt projekt ´FESCUE GREEN´, som har til formål at finde frem til den bedst mulige pleje af rødsvingelgreens. Centrale spørgsmål i projektet er gødning, vanding, klippehøjde og erstatning af klipning med tromling. I denne artikel præsenterer vi de foreløbige resultater fra et delprojekt med brug af have/park kompost, nærmere bestemt ´Green Mix´produkter ved kontruktion og topdressning af USGA greens. Resultaterne er relevante også for andre arter end rødsvingel Trygve S. Aamlid, Agnar Kvalbein & Trond Pettersen, Bioforsk Turfgrass Research Group bearb. til dansk af Karin N. Petersen, Asbjørn Nyholt, ApS Forsøget ligger i lysimeteranlægget på Bioforsk Landvik for at kunne måle udvaskning fra greenen. Greenen blev anlagt i august 2011 med drænlag og vækstlag i henhold til USGA specifikationer og med vækstmassen leveret af det norske firma ´Høst AS´. De to rodzoner indeholdt enten 17,5 % have/park kompost eller 17,0 % sphagnum, omsætningsgrad H5-6 (middel omsat). Ud fra tidligere forsøg troede vi, at dette ville give samme glødetab, men analyserne viste 2,63 % for den kompostblandede sand (herefter omtalt som ´Green Mix´) og 2,85 % for den sphagnum blandende sand (herefter omtalt som ´Torv´). Selv om sandet var det samme, viste jordanalyserne, at ´Green Mix´indeholdt mindre grovsand, og mere mellemfint sand og silt end ´Torv´(tabel 1) (Opdelingen af sandfraktionen følger de norske traditioner og ikke de danske). Det understreger, at have/park kompost ikke er et rent organisk materiale, men også indeholder mineralmateriale, ofte af finere fraktioner. I vores tilfælde var dette bare positivt, fordi det gav en mere stabil vækstmasse end iblanding af sphagnum, men leverandører og købere af kompostblandede sandprodukter skal være klar over forholdet. Analyser skal altid tages af det færdigblandede produkt og ikke bare af de enkelte komponenter før blanding. Gødningsbehov i indgroningsfasen Kemiske analyser af de to vækstmasser (og de to typer topdressing som blev brugt året efter) er vist i tabel 2. ´Green Mix´ i rodzonen indeholdt omtrent 50 gange mere mineralkvælstof, fire gange så meget fosfor, elleve gange så meget kalium, tre gange så meget magnesium og syv gange så meget calcium som ´Torv´. For at kompensere for denne forskel blev der givet næsten dobbelt så Tabel 1: Mekaniske og fysiske analyser af to vækstmasser, som blev brugt ved anlæggelse af greenen. Porevolumen ‘Torv’ ‘Green Mix’ Grus > 2 mm 2.1 1.3 Mellem-fint Fin-sand, Grov-sand, sand, 0.06- 0.6-2 mm 0.2-0.6 mm 0.2 mm 22.1 52.2 21.5 11.9 61.2 21.5 Gløde- Mikro- Silt, 0.002- Ler < 0.002 tab Makro- porer 0.06 mm mm % porer (luft) (vand) 1.7 0.9 2.85 22.4 24.8 3.2 0.9 2.63 21.6 22.8 Totalt 47.2 44.4 (Resultaterne er baseret på uforstyrrede cylinderprøver taget to måneder efter såning og analyseret på Bioforsk Apelsvoll. Sigteanalyserne er ikke udført i henhold til USGA-norm). 18 Greenkeeperen // no. 1 2014
Download PDF fil