>> I nternat ionale sortsl ister << Artikel Tabel 2: Anbefalede sorter baseret på de nordiske sortsafprøvninger 2003-2006 samt foreløbige anbefalinger for afprøvningsperioden 2008-2010. Anbefalede greens sorter til Sydlig zone (incl. Danmark) Nordisk Sortsguide 2007 (Greensafprøvninger 2003-2006) Foreløbigt anbefalede greens sorter til Sydlig zone (incl. Danmark) (Greensafprøvninger 2008+2009) Golfbaner med accept af større forbrug af næringsstoffer og pesticider Hundehvene: Greenwich, Villa Krybende hvene: Independence, Nordlys, Penn G-1, Penn A-1, Penn G-2 Hundehvene: Legendary, Vesper Krybende hvene: Runner, Declaration Golfbaner med ønske om reduceret forbrug af næringstoffer og pesticider *Sorten er udgået Rød S. med korte udløbere: Cezanne, Barcrown Rød S. u/udløbere: Center*, Calliope, Kiruna*, Blenheim Alm. hvene: Jorvik, Denso, Barking, Bardot Rød S. med korte udløbere: Finesto, Viktorka, Amarone Rød S. u/udløbere: Musica, Barswing, Greensleeves Alm. hvene: Greenspeed, Aberroyal Kilde: Nordisk Sortsguide 2007, Aamlid et al. Bioforsk report vol. 1 no 189, 2006, Samt Resultater 2008 og 2009, Bjørn Molteberg og Trygve S. Aamlid, Bioforsk, Norge på greens. Det er dog vigtigt at holde sig for øje, at dette kun viser en del af sortens egenskaber under nogle helt specifikke pleje- og klima-forhold på én enkelt lokalitet. Det lokale klima og miljø, der omgiver og påvirker en green, er i praksis vidt forskelligt selv indenfor den enkelte golfbane. Her er forhold som temperatur, luft, skygge, vækstlag, nedbør, gødningsniveau og pleje afgørende for, hvordan de enkelte græsarter og sorter klarer sig. Hvad med tilpasningsevnen? De varierende miljøfaktorer, der påvirker vores græssorter, stiller enorme krav til tilpasningsevnen. Denne egenskab er ofte overset, fordi den er så vanskelig at måle præcist, men det gør den ikke mindre vigtig. Den mest effektive måde at sikre at sorterne har den bedst tænkelige tilpasningsevne ligger i selve udviklingsprocessen. Her er det afgørende, at plantematerialet har klaret sig godt under så mange forskellige typer stresspåvirkninger som muligt. Hermed øges sandsynligheden for, at sorten også ude i den virkelige verden vil kunne tåle de forskellige stressformer, som den uundgåeligt vil blive udsat for. En anden vigtig faktor at tage med i betragtning er, hvor sorten oprindeligt er udviklet. Under selve udviklingsprocessen udvælges hele tiden de bedste enkeltplanter. Når disse planter er udvalgt eller afprøvet under klimabetingelser svarende til dem, hvor sorten senere skal anvendes, øges sandsynligheden også for, at den vil klare sig bedre. De Skandinaviske greensafprøvninger Tallene fra STRI eller andre sortslister fortæller i sig selv ikke noget om tilpasningsevnen. For at få en idé om denne er det nødvendigt at sammenligne resultater fra flere forskellige lokaliteter. Klarer en sort sig godt mere end ét sted, er det således en rigtig god indikation på, at den for alvor dur til noget. Med de skandinaviske afprøvninger af sorter til greens har vi nu fået et værdifuldt supplement til STRI listen. Afprøvningerne er finansieret af STERF (Scandinavian Turfgrass and Environment Research Foundation). Den første afprøvningsperiode forløb fra 2003 til 2006, og anden afprøvningsperiode går ind i sit tredje og sidste afprøvningsår i 2010. Dermed er de seneste resultater kun foreløbige. I modsætning til STRI listen baserer de skandinaviske afprøvninger sig på mere end én lokalitet. Afprøvningerne foretages to ste- der i Norge – i Apelsvoll (nordlig zone) samt i Landvik (sydlig zone), som ligger tæt på Kristianssand. I næste afprøvningsrunde kommer der to afprøvningssteder mere til – ét i Sydsverige og ét på Island. Disse nye afprøvningssteder har ikke været med i hele testperioden 2003 – 2010. Set med danske øjne er resultaterne fra Landvik i første omgang derfor de mest relevante. Tabel 1 viser nogle klimadata for afprøvningsstederne incl. STRI og Danmark. De anbefalede sorter til nordiske greens I tabel 2 sammenfattes konklusionerne fra de nordiske greensafprøvninger for perioden 2003 til 2009. I tabellen er der kun medtaget resultater for den sydlige zone, som er mest relevant til danske greens. Yderligere information: www.bioforsk.no og www.sterf.se Greenkeeperen >> 2 2010 << >> 17
Download PDF fil