F A G L I G T Eftersåning i Norge 100 % rajgræs Engrapgræs eftersået med rajgræs Engrapgræs uden eftersåning eller eftersået med engrapgræs Billedet er taget d. 7. april 2011 på forsøgsstation Landvik i Norge. Tidligt om foråret kunne man tydeligt se, at engrapgræs eftersået med rajgræs var lidt svagere end kontrolparceller (længst til højre i billedet), men denne forskel udjævnede sig i løbet af 2-3 uger. Fordelene med et tættere, jævnere og mere indbydende græstæppe efter eftersåning med rajgræs er langt større end ulempen med en moderat reduktion af plantedækket af engrapgræs tidligt om foråret. Hvornår er det bedst at efterså med rajgræs? Forsøgene gav ikke nogen entydige svar på, hvornår det er bedst at efterså med rajgræs. Etableringen af rajgræs var god, hvad enten det blev sået om foråret, om sommeren eller om efteråret. I modsæt- Figur 2: Eftersåning i ren rajgræs – anlagt ved såning 50.000 40.000 30.000 20.000 10.000 0 Enårig rapgræs Rajgræs Engrapgræs Skud pr. m2 Ingen eftersåning Engrapgræs forår Rajgræs forår Engrapgræs sommer Rajgræs sommer Engrapgræs efterår Rajgræs efterår Ingen eftersåning Engrapgræs forår Rajgræs forår Engrapgræs sommer Rajgræs sommer Engrapgræs efterår Rajgræs efterår Gns. af opgørelse i 2010 Gns. af opgørelse i 2011 Effekten af eftersåning med rajgræs eller engrapgræs i ren rajgræs anlagt ved såning 2010 og 2011. Effekten af eftersåningen blev opgjort ved at tælle antallet af skud/m2 af enårig rapgræs, rajgræs og engrapgræs. ning til engrapgræsset spirede rajgræsset godt og konkurrerede måske lige så godt med den enårige rapgræs om det blev sået ved lav jordtemperatur om foråret eller ved højere jordtemperaturer om sommeren. Med hensyn til vinterhårdførhed viste resultaterne, at rajgræsset døde i hårde vintre uanset om det var sået om foråret, sommeren eller efteråret. I områder, hvor der er stor sandsynlighed for at rajgræsset vil gå ud om vinteren, anbefaler Bioforsk, at eftersåning foretages om foråret, for at man kan drage nytte af rajgræsset igennem hele vækstsæsonen. Eftersåning i ren rajgræs anlagt ved såning Figur 2 viser, at der naturligt kom mere enårig rapgræs ind i græstæppet i kontrolparcellerne, som var anlagt ved såning med rent rajgræs (Ingen eftersåning 2010 og 2011). Eftersåning med engrapgræs i rajgræs gav som forventet en langt dårligere etablering end eftersåning med rajgræs i engrapgræs. Et gennemsnit for alle såtider og målinger på forsøgsstation Landvik viste, at 15 % af skuddene var engrapgræs både i 2010 og 2011. De fleste af skuddene var dog små og bukkede under i konkurrencen fra rajgræsset. At få introduceret engrapgræs i en eksisterende bestand af rajgræs er derfor mere vanskeligt. Slidstyrke Græstæppets modstandsevne mod skrid og vrid var gennemgående lige gode i parceller etableret med rullegræs af ren engrapgræs som i parceller med ren raj- græs anlagt ved såning. På grund af filten som fulgte med rullegræsset var græs- tæppet noget blødere i starten på parcel- ler med engrapgræs end på rajgræspar- cellerne, men denne forskel udjævnede sig efter nogle runder med dressning og luftning. // Kilde: Andersen, O. 2004. Engrapp og raigras i frøblandinger til fotballbaner. Bioforsk Særheim forskningssenter. 4. s. 30 Greenkeeperen // no. 2 2013
Download PDF fil