>> V a n d h a n d l i n g s p l a n e r o g ko n s e k v e n s e r fo r g o l f b a n e r << A r t i k e l ger, som ikke er inddraget i planerne, og som derfor være afgørende for at få ændret kravene om ændret fysisk vedligeholdelse. • Hvad er historien bag formålet med vandføringen. Dette kan have betydning for målsætningen af vandløbet og dermed den tilknyttede indsats. • Hvad er klubbens muligheder for vanding af greens, forgreens, tees og andre arealer i forhold til det reelle behov inkl. vand til vask af maskiner. Ikke nok vand til vanding i Mølleåen Golfklub – Vandplanernes skrappe krav til hvor meget vand vi må vande golfbanen betyder, at det kan blive nødvendigt at lægge golfbanen om, siger chefgreenkeeper Jørgen Pedersen fra Mølleådalens Golfklub. Han fortsætter: Ved tilladelser til vanding af golfbaner benyttes følgende enhedsforbrug angivet i mm/år: Teesteder 100 mm Greens 275 mm Forgreens (maks. 1,5 x arealet på greens) 125 mm Øvrige baneelementer 0 mm Disse enhedsforbrug anvendes i flere af vandplanerne. – Vi har push-up greens og godt med enårig rapgræs og det kræver mere vand i de tørre perioder end hvis vi havde nybyggede USGA greens med rødsvingel. Det vil blive meget dyrt og der er kun medlemmerne til at betale. I disse tider er det bare ikke realistisk, at bygge om. – Vi bruger som regel 5.500 til 6.500 m3 til de 18 huller, men har tilladelse til at bruge 9.000 m3 vand, hvilket kan være nødvendigt i meget tørre somre. Hvis vi skal følge kravene i vandplanerne, vil vi kun have mulighed for at dække behovet i de meget våde sæsoner og det går ikke, mener Jørgen Pedersen. Golfklubben udarbejdede et høringssvar i forbindelse med forslag til vandplaner, men tallene for vandingsbehovet er ikke blevet ændret i de nuværende vandhandlingsplaner. Flere kommuner har i vandhandleplanerne valgt at bibeholde enhedsforbrug til vanding, som er baseret på retningsliner for grundvand til vanding af golfbaner fra regionsplanernes tid i begyndelsen af 1990´erne. Trods den vejrmæssige udvikling med flere og længere tørkeperioder samt anvendelse af sandbaserede vækstlag samt brug af vand til vask af maskiner m.m. Klubberne skal derfor være opmærksomme på dette inden dialogen med kommunen indledes. Gå i dialog med kommunen Det er den enkelte kommune, der afgør indsatsen for hver sø og vandløb. Inden kommunen igangsætter en sådan indsats, skal den vurdere konsekvenserne for de nærliggende arealer fx om arealet bliver vådere som følge af en ændret vedligeholdelse. Først når disse konsekvenser er vurderet, kan det besluttes, om indsatsen skal gennemføres. Derfor er det en god idé, at være på forkant og gå i dialog med kommunen, hvis du mener, at der er indsatser, der kan have konsekvenser for golfbanen både miljømæssigt og økonomisk. Kommunernes erstatningspligt Kommunerne er myndighed efter vandløbsloven, hvorved de har pligt til at sikre, at både offentlige og private vandløb bidrager effektivt til vandafledningen, herunder i forbindelse med kraftige regnskyl. Kommunerne kan ikke sætte en større indsats i gang end landmændene kan kompenseres for inden for rammerne af Landdistrikt programmet. Der er afsat en pulje på 52 mio., kr. til kompensation og der kan kun gennemføres projekter, så længe, der er penge i puljen. Der er ikke taget konkret stilling til erstatningsansvar ved ændring af vandregulativet til mindre vedligeholdelse af vandløbet for andre lodsejere end landmænd. Praksis har vist, at der skal noget til før kommuner blive erstatningsansvarlige, både fordi et vandløb ikke skal kunne aflede enhver mulig vandmængde og fordi kommunerne ikke har erstatningsansvar, så længe de overholder regulativet for vandløbet. Tab som følge af vandløbsrestaurering herunder åbning af rørlagte vandløb m.m. er omfattet af vandløbslovens bestemmelser om erstatning. Krav om erstatning kan rejses ved civilt søgsmål eller ved Taksationsmyndigheden. Det er den, der søger om erstatning, der indbringer sagen. Greenkeeperen >> 3 2012 << >> 13
Download PDF fil