Artikel Te m a vertikalskæring, topdressing og andre plejemetoder Mekanisk pleje af greensgræsser Den optimale strategi for mekanisk pleje af greenen afhænger i høj grad af, hvilke arter vi vil fremme eller bekæmpe. Viden om arternes livsstrategier og præferencer gør det muligt at tilpasse plejen, så den giver de bedst mulige vilkår for de ønskede kulturgræsser. I artiklen ”Disturbance teori og mekanisk græspleje” i dette nummer af Greenkeeperen beskrives nogle af de vigtigste greensgræssers livstrategier (CSR-strategi) Af Per Knudsen, Viborg Golfklub, Gunnar Rylander, Vilvorde/Roskilde Tekniske Skole, Torben Rønnebæk, Vilvorde/Roskilde Tekniske Skole og Henrik Romme, Prodana Seeds A/S Med udgangspunkt i artiklen gives der her eksempler på plejepraksis for de enkelte arter. Enårig rapgræs (Poa annua L.) Enårig rapgræs er en R-strateg (ruderal plante – ynder velgødet urolig/åben jord, har en høj vækstrate og lav konkurrenceevne). Arten danner ikke filt i nær samme omfang som de øvrige græsarter til greens. Derfor kunne man fristes til at tro, at vertikalskæring på greens, hvor strategien er at have den enårige rapgræs som den primære art, helt kan erstattes af slicing. Men vertikalskæringen har på Poa-greens samtidig den vigtige funktion, at den roder op i jorden og dermed giver greenens store frøbank af enårig rapgræs gode muligheder for at spire. Herved dannes et godt grundlag for nyvækst. Dette stemmer fint overens med at arten er en R-strateg, der trives bedst på en “urolig jord”. Vertikalskæringen reducerer samtidig eventuelle tuer og ujævnheder. Sammen med den meget lave klippehøjde, som arten tåler, skaber det en jævn og hurtig spilleoverflade. Grooming har ligeledes en jævnende effekt. Tromling er der oftest kun behov for, hvis hastigheden skal øges yderligere. Prikning fremmer græsvæksten i kraft af, at det øger lufttilførslen til jorden. Prikningen skaber huller i græsbestanden, der ligeledes giver mulighed for, at frøene i området omkring hullet kan spire og medvirke til at forynge græsbestanden. Behovet for topdressning på en Poagreen er beskedent, primært pga. den lave tendens til filtdannelse. Én gang topdressning pr. måned i vækstsæsonen vil oftest være tilstrækkeligt. 42 << Krybhvene (Agrostis stolonifera L.) Krybhvene er en CR-strateg (ynder velgødet og delvist urolig/åben jord, har en høj vækstrate samt en god konkurrenceevne). Krybhvene danner meget filt, så derfor er det nødvendigt at vertikalskære hyppigt for at fjerne en del af filten. Samtidig overskæres græssets udløbere, hvilket fremmer dannelsen af nye selvstændige planter. Dette opnås også ved en slicing, men da det ikke fjerner filt, vil vertikalskæring stadig være at foretrække. Arten tåler en lav klippehøjde, hvilket sammen med vertikalskæring og eventuel grooming skaber en jævn og hurtig spilleoverflade. Behovet for tromling er oftest lidt højere end for eksempelvis Poa-greens, da krybhvene har tendens til at danne en blødere (mere fluffy) overflade, hvilket nedsætter greenens hastighed. Prikning er en nødvendighed for at øge lufttilførslen til rødderne og øge omsætningen af filt. Brug af hugpiber fjerner samtidig en del af filtlaget og skaber mulighed for, at topdressningsmaterialet kan blande sig med filtlaget. Herved fremmes filtnedbrydningen yderligere. Behovet for topdressning er ret stort – ca. hver 14.-21. dag. Almindelig hvene (Agrostis capillaris L.) Almindelig hvene er en CSR-strateg (relativt lavt næringsbehov, tåler ikke forstyrrelse i voldsom grad, har en middelmådig konkurrenceevne). I forhold til krybhvene er almindelig hvene mindre aggressiv i sin vækstform og danner mindre filt ved de lavere gødningsniveauer, som den kan trives ved. Klippehøjden bør ligge en smule højere. Arten dyrkes stort set aldrig i renbestand “Græs til golfbaner” er et fælles nordisk kursus med lærere og deltagere fra flere af de nordiske lande. Kurset er inddelt i tre temaer: Plantefysiologi og plantemateriale, Plantebeskyttelse og biologisk sygdomskontrol samt overvintringsstrategier for golfgræs. Tre fælles møder er den centrale del af kurset. En stor del af kurset består af selvstudier kombineret med gruppearbejde. Den måske vigtigste del af uddannelsen er at dele erfaringer få mulighed for at danne nye netværk. Kurset modsvarer fem ugers arbejde og giver 7,5 højskolepoint. Du kan finde mere information om det seneste kursus på STERF´s (Scandinavian Turfgrass and Environment Research Foundation hjemmeside: http://sterf.golf.se/extra/pod show&id=95&module instance=1. Er du interesseret eller har du spørgsmål er du også velkommen til at henvende dig til Nilla Nilsdotter-Linde, SLU, Nilla.Nilsdotter-Linde@vpe. slu.se eller Maria Strandberg. STERF. Maria.strandberg@sgf.golf.se Greenkeeperen >> 2 2010 <<
Download PDF fil