Artikel T e m a vinterklargøring, hærdning og svampesygdomme Optimer dit klip af golfgreens Følgende er en artikel fra et afgangsprojekt ved det fælles nordiske kursus, ”Græs For Golfbaner”, der afvikledes over vinteren 2009–2010.Vejleder Mats Linde, SLU Af Jacob Aakjær & Per Rasmussen Få mennesker indenfor greenkeeping og turfbranchen vil betvivle at golfgreenens klip og kvaliteten af denne, er den vigtigste enestående faktor, for at producere en rigtig god spillekvalitet. Ikke desto mindre er det et emne, som ikke optager megen plads i undervisning og uddannelsen af greenkeeperen, ligesom det i den turf relaterede forskning, sjældent behandles i sin fulde kompleksitet, men som isolerede hændelser, som f. eks. “knivcylinder og underkniv skal være skarpe”. I den følgende artikel fremhæves eksempler på praksis, som kan bidrage til en bedre plantefysiologi. Græsklippet Grundlæggende klippes en green for at skabe en ensartet jævn overflade, hvorpå en golfbold kan rulle optimalt. Med optimalt forstås, at bolden ruller med en passende hurtighed, i forhold til den kraft den er blevet ramt med af en putter, i et roligt forløb og i en forudsigelig bane følgende greens konjunktur (trueness). Den dygtige golfspiller, der har læst greenens forløb korrekt, vil således blive belønnet med større muligheder for at have succes med sit spil. Der findes en række parametre for om en græsart kan bruges som greensgræs, hvorunder klippehøjde er et. Fra 1950’erne og indtil slutningen af 1970’erne var den normale klippehøjde på greens omkring 6,0 mm, en balance der har rykket sig væsentligt til i dag. Dette er et resultat af flere ting: indførsel af nye sorter (Agrostis stolonifera), bedre redskaber, agronomisk know how, og ikke mindst forædling af eksisterende arter til at kunne tolerere stadig lavere klippehøjder.Idag rekomenderes de mest almindelige arter følgende klippehøjder: Klippetidspunkt De fleste golfbaner over hele verden klipper sine greens om morgenen, men er det nu det rette tidspunkt? Hvis vi ser nærmere på hvornår græsplanten har sin optimale fotosyntese periode, er dette fra morgengry til omkring kl. 10 om formiddagen (se figur 2, side 70). Dette tidsrum er primær for produceret energi, samt lagring af kulhydrater til senere anvendelse i planten. Som greenkeepere er vi tvunget ud i at skulle præparere golfbanen fra morgenstunden, for at være til mindst gene for golfspillerne senere på dagen. Når vi klipper græsplanten, reducerer vi dens fotosyntese potentiale i form af bortklippet bladmasse. Som en reaktion på fjernelsen af bladmasse, vil planten bruge sin energi på reparation og vækst af det manglende blad, hvor det ellers vil kunne bruge energien på oplagring af vigtige kulhydrater og rodvækst. Med forskellige klippestrategier har vi mulighed for at ændre eller forbedre plantens vitalitet og fysiologiske trivsel, herunder evne til at modstå plantesygdomme. Hævning af klippehøjden, ændret klippemønster (klip/tromling) og klippe tidspunktet, er nogle af de muligheder vi kan afhjælpe/minimere dette problem med. Figur 1: Lavere klippehøjde øger skudtætheden, men reducerer rodvækst og potentiale for stoloner og rhizomer (Fry & Huang, 2004). Festuca rubra ssp Agrostis tenuis Agrostis stolonifera og A. canina Poa annua 5-7 mm 4-5 mm 2,5-4 mm 2,5-5 mm Højere klippehøjde Lavere klippehøjde Den regelmæssige fjernelse af bladmateriale forårsager forskellige vækstreaktioner i græsplanten. Planten reagerer på tabt fotosyntesepotentiale med øget skudtæthed, som en kompensation for at opretholde energiproduktion. Skudtætheden forøges yderligere ved sænkning af klippehøjde (figur 1). Den forøgede skudtæthed har en positiv effekt, idet den medvirker til at sikre det gode spilleunderlag. Til gengæld indebærer denne proces på det negative plan at planternes rodnet reduceres og produktionen af udløbere falder (Fry & Huang, 2004). Tromling og klip i forening Ved klipning 7 dage om ugen er der en utrolig stor stress faktor på græsplanten. Hvis vi kunne erstatte nogle klipninger med tromling, vil vi kunne reducere denne stressfaktor en hel del. Da hastighed/jævnhed spiller en rolle på golf greens, er der tilmed en positiv gevinst ved at tromle 2 gange i ugen. Hastigheden vil øges og forlænges, samt der vil opnås et mere ensartet boldrul. Økonomisk set kan der være penge at spare, da man mindsker sliddet på klipperen. 68 << Greenkeeperen >> 3 2010 <<
Download PDF fil