Artikel t e M A SpillekVAlitet VS. GrÆSkVAlitet De kommende vandplaner og deres betydning for golfbaner Af afløbsingeniør Lene Bisballe og hortonom Bente Mortensen, Moe & Brødsgaard Vandløb, søer og kystvande skal have en god økologisk og kemisk tilstand senest i 2015, og samtidig skal grundvandet have en god tilstand både kvantitativt og kvalitativt. Det fremgår af EU’s Vandrammedirektiv, som trådte i kraft den 22. december 2000. Men hvilken betydning får det for golfbanernes arealer? Vandkvalitet På trods af tidligere vandmiljøplaner er vandkvaliteten stadig ikke tilstrækkelig god, og der er brug for et kvalitetsløft. Halvdelen af de danske åer, 2/3 af de danske søer og næsten 90 % af fjordene og kystområderne er under EU´s standarder. Der er derfor brug for en markant indsats. Målsætningerne er: • at forbedre kvaliteten i op til 7300 km vandløb ved at forbedre de fysiske forhold i vandløbene • at forbedre miljøtilstanden i de danske fjorde og kystområder ved at reducere udledningen af kvælstof med i alt 19.000 tons • at sikre god miljøtilstand i danske søer (alle over 5 ha og nogle og visse søer mellem 1 og 5 ha) ved at reducere udledningen af fosfor med 210 tons Målene som er fastsat af EU i Vandrammedirektivet er i Danmark udmøntet i Miljømålsloven. Aftalen rummer en bred indsats for at nedbringe landbrugets påvirkning af vandmiljø, natur og naboer. Vandplanerne, som udarbejdes af staten i henhold til Miljømålsloven, bliver bindende forudsætninger for kommuneplanlægningen. Når vandplanerne er endelig vedtaget har kommunerne 6 måneder til at udarbejde en handleplan for, hvordan vandplaner og deres indsatsprogram skal realiseres i kommunerne. Figur 1: Danmark er inddelt i 23 forskellige områder opdelt efter naturlige vandskel og kommunerne skal hver især udarbejde deres egen vandplan. En vandplan beskriver, hvor meget et vandområde skal forbedres – og den fortæller også, hvordan forbedringerne kan ske. Det er kommunerne, der bestemmer, hvordan det skal ske. Hvad betyder det for golfbanerne – konkrete eksempler Det er svært at vide, hvordan praksis bliver i de kommende vandplaner, hvor det er op til den enkelte kommune, at udarbejde konkrete handlingsplaner. Nedenfor er en række eksempler på de forventede ændringer på golfbanens arealer. 10 meter bræmmer Ifølge vandplaner kan der sikres en bedre vandkvalitet i søer og vandløb at etablere en randzone på 10 meter om alle vandløb og søer større end 100 m2 i landzone. Inden for denne zone må ikke foretages gødskning, sprøjtning, dyrkning eller anden jordbearbejdning. Mange golfbaner i Danmark ligger i landzone, nogle ligger i både i by- og landzone og andre kun i byzone. Derfor kan man blive helt i tvivl om, hvilke regler der gælder. Ifølge Jacob Møllevang fra Fødevareministeriet er golfbaner helt undtaget fra reglerne om 10 meter bræmmer, som er udmøntet i Lov om randzoner, hvilket fremgår af bemærkningerne til lovforslaget. Spørgsmålet er, om kommunerne i de kommende handlingsplaner alligevel vil gøre det til et krav. Et af de forhold som gør dette usandsynligt er, at der ikke er afsat penge til erstatning, som der er til landbrugsarealer. Hvis kommunerne stiller det som krav til golfbanen, skal kommunen selv betale erstatning. Selvom 10 meter zoner ikke bliver et krav, kan der være god fornuft i at etablere 50 << Greenkeeperen >> 4 2011 <<
Download PDF fil