Artikel iSeed® testet på rajgræs – giver ved nysåning mindre udvaskning fra sandbaseret vækstlag For hurtigt at få etableret et tæt græstæppe efter såning er det vigtigt med en god forsyning med kvælstof (N), fosfor (P) og andre næringsstoffer. iSeed® er udviklet af det danske frøfirma DLF-TRIFOLIUM og patenteret af den norske gødningsgigant Yara International. Princippet er at lægge en kappe som indeholder 20 % N og 4 % P (coating) rundt om frøet. Dermed bliver frøer dobbelt så tungt, og får en madpakke med sig i jorden. Resultatet blev en moderat hurtigere etablering, men en langt mindre N-udvaskning efter etablering af rajgræs på sandbaseret vækstlag i Landvik, Norge sommeren 2010 Dansk redigering efter Trygve S. Aamlid, Bioforsk Norge DLF-TRIFOLIUM har udført en række forsøg med iSeed® fra England, Finland og Nederland (Nijenstein 2008, se også www.dlf.com/Turf/Technical_info/iSeed. aspx), men firmaet manglede information om produktets betydning for udvaskningen af næringsstoffer. Et forsøg som let lod sig udføre på lysimeter på forsøgsstationen i Landvik, hvor man kan opsamle og analyserer drænvandet (foto 1). Forsøget blev hovedsageligt udført af Gedrime Kusliene, en doktorgradstudent fra Litauen. Tidligere har man set store tab af næringsstoffer fra sandbaserede vækstlag (greens eller stadions) under etableringsperioden efter såning. I henhold til anbefalingerne fra USGA skal man inden såning iblande vækstlaget 100 kg P og 50 kg N pr. ha, og dette bør følges op med 30 kg N/ha om ugen frem til plantedækket er fuldt etableret (White 2003). I de tidligere norske forsøg med græsetablering var man mere forsigtig med tildelingen af gødning, men de fandt alligevel en betydelig udvaskning af næringsstoffer indtil plantedækket var tæt etableret (Aamlid 2005). Årsagen er bl.a. de hyppige vandinger for at undgå, at de små græsplanter tørrer ud. Tre led i forsøget Forsøget blev udført fra 22. juni (såning) Figur 1: Udviklingen af plantedække i de forskellige forsøgsled. Pilene viser tidspunkt for ekstra gødskning i forsøgsled 3. Det er kun dette forsøgled med ekstra tilførsel af gødning som giver statistisk sikker effekt. til 26. juli 2010. Rodzonen var med USGA-profil med to forskellige vækstmedier: Rent USGA sand og Green Mix® (USGA sand tilsat 20 volumenprocent velomsat havepark-kompost). De to vækstmedier blev kombineret med følgende typer frø og gødning: 1. iSeed®, udsædsmængde 4.0 kg/100 m2, hvilket svarer til 2.0 kg nøgent frø pr. 100 m2 + 40 kg N + 8 kg P pr. ha. Der blev ikke gødsket yderligere i de fem uger forsøget tog. 2. Ubehandlet frø fra samme sort og frøparti som brugt ved iSeed®, udsædsmængde 2.0 kg/100 m2. Følgende gødning blev revet ned i såbedet inden såning: 40 kg N/ha (kalkammonsalpeter, OPTI-KAS 27-0-0) og 8 kg P/ha (i superfosfat, Opti P, 0-8-0), det vil sige som 1. led). Der blev ikke gødsket yderligere i de fem uger forsøget tog. 3. Som led 2, men med ekstra gødning med 50 kg N/ha i flydende clacinit (kalksalpeter) og 10 kg P/ha (i OPTI-P 0-8-0) på 10. (2. juli) og 21. dagen (13. juli) efter såning. Udover forsøgsbehandlingen blev alle parceller gødsket med kaliumsulfat. Sorten af rajgræs var ’Berlioz 1’. 70 << For meget vand Forsøget blev dækket med fiberdug (foto 2) og vandingsanlægget sat til hver anden time, men de lavede en fejl. De fik ikke justeret antallet af minutter pr. vanding ned. Greenkeeperen >> 4 2010 <<
Download PDF fil