>> Pas godt på vækstjorden ! << Artikel Fotos: Olivér Bühler. Et dårligt vækstgrundlag viser sig bl.a. som blankt vand på terrænoverfladen, selv efter små regnbyger, eller som opblødt jord i plantehullet få spadestik nede. Jorden eller jordarbejdet har ikke været i orden. rådgivere, entreprenører og laboratorier udfører prøven mod et startbeløb til transport og kalibrering af instrumentet, samt et mindre tillæg pr. prøve, typisk ca. kr. 2.000 for tre målinger. Projektgruppen anbefaler at krav om måling af jordens volumevægt bliver gængs praksis, der efterspørges og prissættes fra projektering til aflevering i budget og ved tilbudsgivning. Sigteanalyse til bestemmelse af jordens tekstur Jordens kvalitet i forhold til plantevækst og nedsving af vand handler egentlig om porerne. De grove porer tillader at vand nedsiver og luft skifter i jordsystemet. Mellemporerne holder på vand, der samtidig er tilgængeligt for planternes rødder. Porer er svære at måle, mens det er nemt at analysere partiklerne, og der er en god sammenhæng mellem partikelstørrelse og porer. Biologiske og kemiske forhold i jorden forbedrer også poresystemet, de fleste af disse forhold bliver ødelagt når man flytter jorden, men humus procenten og ph er stadig relevante. Derfor er sigteanalyse, humusprocent og pH den bedste indikator for jordens kvalitet, selv om den ikke giver et fuldkomment billede. Ideen med at beskrive jordens kvalitet ved hjælp af sigteanalyse, er at sikre en entydig og klar beskrivelse, således at kvaliteten ikke bliver et diskussionsemne midt i et udbud eller anlægsprocessen, f.eks. ved levering af muldjord. Sigtning af jord er en simpel og let måde at undersøge jorden på. Man plotter sigteanalysen i et kornkurvediagram og får et klart billede af partikelsammensætningen. Entreprenør eller tilsyn godkender eller kasserer jorden, hvis den ligger henholdsvis inden for eller uden for grænserne. Hensigten er, at markante og håndfaste udsagn om jords kvalitet fremmer en mere hensigtsmæssig adfærd på byggepladsen. Partnerlandskab indsamlede i efteråret 2009 kornkurvegrænser blandt projektets deltagere og på den baggrund er der udviklet to sæt kurvebånd. Ét for den gode dyrkningsjord der er rig på næring og vand, samt én strukturjord der sikre god luft og vandskifte. Strukturjorden vil egne sig til brug hvor man på forhånd ved at vækstvilkårene er pressede, f.eks. plantehuller i befæstede arealer, eller i urbane miljøer i øvrigt. Begge kurvebånd med beskrivelse af deres anvendelse, er at finde på hjemmesiden. Projektgruppen opfordrer alle til at benytte kurvebåndene, med det formål at afprøve og få dokumenteret deres anvendelighed. Når de er afprøvet i praksis og erfaringer er gjort, justerer vi kornkurvegrænserne og ophøjer dem til en standard. Greenkeeperen >> 3 2010 << >> 41
Download PDF fil