Artikel Hvad er god vandkvalitet? Det var temaet, da vand-erfagruppen med repræsentanter fra København og Nordsjælland mødtes i Rungsted Golfklub inden sommerferien Af hortonom Bente Mortensen, Greenproject Der er ingen egentlige krav til kvaliteten af vand fra egen boring eller fra søer, hvis det anvendes til vanding af golfbanens arealer. Der er dog krav om, at man skal ansøge kommunen om tilladelse til at bruge vandet og tilladelsen gives typisk for 5 år af gangen. Drikkevandskvalitet Hvis man vil anvende vand fra egen boring til drikkevand, er der en lang række kvalitetskrav, som skal opfyldes. Når der anvendes kommunalt vand (fra hanen) til vanding, har det drikkevandskvalitet. Her er krav til maximalt indhold af en lang række stoffer forskellige pesticider, forskellige metaller, hårdhed m.m., da det både handler om sundhed, smag og om at undgå udfældninger i ledningssystemet. Dannelse af grundvand I den øverste del af jorden bevæger vandet sig omtrent lodret nedad. Her er der både luft og vand tilstede i de bittesmå hulrum. Det kaldes også den umættede zone. Længere nede er intet luft tilbage og det kaldes den mættede zone. Hvis jorden er sandet, bevæger vandets sig nedad ca. fire meter om året. Er jorden leret bevæger vandets sig nedefter ca. en halv meter om året. Hvordan tester jeg vandkvaliteten? Der er ingen standarder for at teste vandingsvand til golfbaner. Det kan både blive dyrt og kan virke overflødigt at gå i gang med at undersøge for alt for mange stoffer. Nedenfor er et forslag til indholdsstoffer, som vil være relevante at teste for og de enkelte stoffer er gennemgået efterfølgende. Når vandet skal anvendes til vanding af golfbanen, er det vig- tigt, at vandet har en god kvalitet både i forhold til at bevare en god jordstruktur og til at sikre græsset gode vækstforhold. Følgende parametre er udvalgt fordi de kan have indflydelse på vandkvaliteten. – pH – bikarbonat- og karbonat – hårdhed – natrium – calcium – klor – magnesium – Lv Grundvand Det meste grundvand, der pumpes op er mellem 5 og 50 år gammelt. Kvaliteten afhænger af hvor i landet man befinder sig og om der er tale om sandjord, lerjord eller kalk. pH Det kan være godt at vide, hvad pH er i vandingsvandet. De fleste græsarter på golfbanen trives fint, når pH er mellem 5 og 7, hvilket skyldes, at her er der god tilgængelighed af næringsstofferne. Græsset kan stadig gro selvom pH kommer op over 7, men opløseligheden af især mikronæringsstoffer som fx bor og mangan bliver ringere. Dette kan imødegås ved enten at udbringe gødning lidt oftere eller ved at anvende sulfatholdige gødninger. Det er også muligt at sænke pH ved at installere et syreanlæg eller ved at tilføre et svovlprodukt, der er beregnet til dette. Hårdt og blødt vand I rodzonen frigives der kuldioxid CO2 fra planternes rodånding og mikroorganismernes omsætning af organiske forbindelser. Noget af dette CO2 bliver opløst i vandet, der er på vej ned i undergrunden. Vandet indeholder nu kulsyre og er derfor surt. Det sure vand er i stand til at opløse kalk og mineraler i jorden. Hårdt vand I de Østlige Danmark er der kalk i jorden og her opløser det sure vand kalk. Vandet bliver herved neutralt, men til gengæld har det fået et indhold af kalk. Som drikkevand kaldes dette vand for hårdt vand. Blødt vand I Vestjylland er jorden sandet og uden kalk. Her indeholder grundvandet meget mindre kalk og dette vand kaldes for blødt vand. Uanset hvor i Danmark man er, som vil pH er altid lavt i rodhårszonen, fordi rødderne udskiller syre, der er med til at opløse fx fosfor og mikro-næringsstoffer i jordvæsken, så de bliver tilgængelige for planten. Vandets hårdhedsgrad kan beregnes af: Ho = 0.14 Ca + 0.23 Mg Bcarbonat (HCO 3 -) og karbonat (CO 3 -2 ) er almindeligt forekommende i vandingsvand. Hvis bicarbonat/ og eller karbonatindholdet er højt dvs. over henholdsvis 120mg og 15 mg/liter, kan disse ioner reagere med calcium og magnesium og lave uopløselige forbindelser som fx CaCO3. Dette formindsker mængden af frie calcium- og magnesiumioner i jorden og giver plads til flere 50 << Greenkeeperen >> 3 2012 <<
Download PDF fil