>> M e k a n i s k p l ej e a f g r e e n s g r æ ss e r << A r t i ke l Poa annua Agrotis stolonifera Agrotis capillaris Festuca rubra Skema 1 Skematisk oversigt over de vigtigste plejetiltag og artsegenskaber for de enkelte græsser til greens. på greens, men typisk i kombination med rød svingel. Plejen, der anvendes til rød svingel, passer stort set også til almindelig hvene. Dette stemmer fint overens med, at begge arter er CSR-strateger. Rød svingel (Festuca rubra L.) Rød svingel tåler ikke vertiakalskæring i samme omfang som de øvrige græsser. Ved for kraftig eller for hyppig vertikalskæring stresses planterne for meget. Anvendes en vertikalskærer med lidt finere tænder bliver behandlingen dog mere nænsom. Slicing er et godt supplement, da det også giver luft til vækstlaget, hvorved frekvensen af vertikalskæringer kan mindskes. Groomeren er ligeledes velegnet til at supplere den lette vertikalskæring. De helt lave klippehøjder tåler rød svingel heller ikke. Arten har dog en forholdsvis opret bladmasse med en god bæreevne, hvorfor det ofte ikke betyder en væsentlig forringelse af spilleoverfladen, at klippehøjden fx ligger på 5-6 mm. Klippehøjden kan i korte perioder sænkes til under 5 mm. På grund af artens lave vandingsbehov danner den ofte en relativt hård spilleoverflade. Ved tromling forstærkes dette og giver en hurtigere, og mere jævn spilleoverflade. Særligt ved rød svingel kan det være en fordel at erstatte ca. hver anden eller tredje klipning med en tromling. Dette gør, at størrelsen af plantens produktionsapparat – bladene, kan øges uden at spillekvaliteten forringes. Omfanget af tromling skal naturligvis tilpasses forholdene. Prikning af en rød svingel-green er nødvendig, for at give luft til jorden, men da hullerne samtidig skaber muligheder for indvandring af uønskede vækster, kan fx spikere anvendes som alternativ. En dyb- Mekanisk pleje Vertikalskæring Høj Høj Middel til høj Slicing Lav Middel Middel Prikning. Overflade Høj Høj Middel Prikning. Dybde Middel Middel Middel Grooming Høj Høj Middel Klipning. Klippehøjden anbefalet i mm <3 3-4 4-5 Tromling Middel Middel Middel Topdresningsbehov Middel Høj Middel Artsegenskaber Skudtæthed Høj Høj Middel Opbygning af filt Lav Høj Middel Gødningsbehov Høj Høj Middel Vandingsbehov Høj Høj Middel Slidstyrke Lav Middel til Høj Lav til Middel Genvækstpotentiale Høj Høj Middel Vækstoptimum (ifht. CSR-strategi) R CR CSR 1) Spiker kan anvendes som alternativ. 2) Dybdeslicing kan anvendes som alternativ. 3) Én gang tromling kan med fordel erstatte én gang klipning, dog ikke to gange i træk. Lav Middel Lav 1) Middel 2) Middel > 5 3) Lav 3) Lav til Middel Lav til Middel Lav til Middel Lav Lav Middel til høj Lav til Middel CSR deslicing kan anvendes til at give mere luft længere nede i vækstlaget. Topdressning bør foretages tit, men med lidt af gangen, hvorfor en tur hver 14. dag som oftest vil være passende. Oversigt over mekanisk pleje Ovenfor er de væsentligste mekaniske plejeopgaver pr. art samlet i skematisk form. Anbefalingerne er ikke fuldstændige og skal altid afvejes og tilpasses lokale forhold. Med skemaet kan man danne et hurtigt overblik over de mekaniske plejetiltag, der er velegnede for den enkelte græsart. Samtidig tydeliggøres de væsentligste forskelle i plejestrategierne mellem arterne samt græssernes vigtigste artsegenskaber. I artiklen “Disturbance teori og mekanisk græspleje” i dette nummer af Greenkeeperen belyses sammenhængene mellem den optimale mekaniske pleje, græsarternes naturlige levesteder samt deres dertil tilpassede livsstrategier. Kilder Grime, J.P. 1979. Plant strategies and vegetation processes. Chichester. Wiley, Cop. Mortensen, B., Haspel, C., Beurling, H., Tomlinson, I., Ebdrup, J., Christensen, P., Rasmussen, P. & Tømming, S. 2004. Strategy for establishment and maintanance of fescue on Danish golf courses. Rapport 27 s. https://www.bestcourseforgolf.org/images/PromFescueDenmark.pdf Turgeon, A.J. 1999. Turfgrass Management. 5. udg. Prentice Hall, Upper Saddle River, New Jersey. 07458, ISBN0-133-628348-9, pp 96. Denne artikel er baseret på en projektopgave udarbejdet i forbindelse med kurset ”Græs til golfbaner 2009–2010”. Projektvejleder: Agnar Kvalbein, Bioforsk. Greenkeeperen >> 2 2010 << >> 43
Download PDF fil