Invasive arter Glansbladet hæg (Prunus serotina) Japansk Pileurt (Fallopia japonica) Udbredelse Bekæmpelse Glansbladet hæg invaderer især heder, overdrev og plantager og tåler stærk vind og tørke Etablerer sig let i skygge under andre træer. Her kan den vegetere i mange år som en dværgform, indtil den kommer frem i lyset og skyder i vejret. Arten er næsten fast inventar i de moderne flerrækkede løvtræshegn. Fugle er glade for frugterne, som spredes til nye lokaliteter, bl.a. hedeområder på lette jorder, hvor opvækst af glansbladet hæg giver store problemer for hedelyng, revling og andre hedeplanter. Glansbladet hæg kan forveksles med almindelig hæg (Prunus padus ), som er oprindeligt hjemmehørende i Danmark. Oprykning Oprykning af småplanter ved håndkraft er arbejdskrævende og dyrt, men effektiv Opgravning Er dyrt og arbejdskrævende. Slåning Fældning af glansbladet hæg kan efterfølges af kontinuerlig pleje i form af græsning eller slåning en gang hvert år. Græsning Kan tilsyneladende holde planten i skak, men ikke udrydde den, da den skyder igen fra stødende. De visne blade er giftige. Japansk pileurt danner flere meter høje, meget tætte bestande, hvor under der er meget mørkt, og næsten ingen andre planter, dyr eller fugle trives. I Danmark findes de store pileurter på forskellige jorder sure som basiske Japansk pileurt kan blive 1-3 m høj og danner ofte meget tætte bestande med ca. 80 skud pr. m2. De nøgne stængler og det rigt forgrenede netværk af jordstængler overvintrer. Planternes underjordiske dele kan nå 2 m ned i jorden og ud til 7 m fra centrum. I Danmark findes to arter af store pileurter: japansk pileurt og kæmpe-pileurt (Fallopia sachalinensis), samt hybrider af disse. Den største forskel på de to arter er, at bladenes midtribbe hos kæmpe-pileurt ofte er rød, mens den hos japansk pileurt er lys grøn. Al bekæmpelse bør starte tidligt om foråret. Den bedste bekæmpelse er konstant nedskæring i et par år eller gentagen slåning Oprykning Egner sig kun til nyetablerede planter - ikke til etablerede bestande. Opgravning Er svær at bekæmpe ved opgravning da der kun skal være ca. 1 cm lang stump tilbage af rod- eller stængeldele, for at planten kan skyde igen. Slåning Bør foretages hyppigt, og bør fortsætte mindst 10 år. Græsning Da dyrene ikke æder de store planter kan græsning kun anvendes til at holde japansk pileurt nede – den bliver ikke udryddet. • Canadisk bakkestjerne (Conyza canadensis)* • Contortafyr/Klitfyr (Pinus contorta) • Engelsk vadegræs (Spartina anglica) • Glansbladet hæg (Prunus serotina)* • Gul kæmpekalla (Lysichiton americanus) • Gyldenris (Canadisk gyldenris (So- lidago canadensis) og Sildig gyldenris (Solidago gigantea))* • Japansk pileurt (Fallopia japonica)* • Kæmpe-balsamin (Impatiens glandulifera)* • Kæmpe-bjørneklo (Heracleum mantegazzianum)* • Kæmpe-pileurt (Fallopia sachalinensis)* • Mangebladet lupin (Lupinus polyphyllus)* • Pastinak (Pastinaca sativa) • Rød hestehov (Petasites hybridus)* • Rynket rose (Rosa rugosa)* Du kan finde oversigter og mere uddybende beskrivelser af de invasive og hjemmehørende plantearter på linkene her: www.fugleognatur.dk Forebyggelse og bekæmpelse af invasive arter, Hans Nielsen 2007, www.ecocouncil.dk 40 danske træer og buske, www.naturstyrelsen.dk no. 2 2013 // Greenkeeperen 55
Download PDF fil