Israelske Dani Feller og polske Jakub Elzbieciak fik ideen til den GPS-styrede boldopsamlerrobot, mens de begge studerede på Erhvervsakademi Aarhus. - Vi vidste intet om drift af golfbaner, så vi startede faktisk vores projekt med at besøge en række greenkeepere, som fortalte om deres problemer med opsamlingen af træningsboldene og klipningen af græsset på driving rangen. Nogle greenkeepere lukker simpelthen driving rangen, både når boldene opsamles, og når græsset klippes, og de vil derfor hilse både en opsamlerrobot og en klipperobot velkommen, forklarer Dani Feller. Det er planen, at klipperobotten fra Robotic Sport Solutions også skal anvendes på selve golfbanen til klipning af semiroughen. Første prototype En klipperobot-funktion kommer dog i anden række for Feller og Elzbieciak, som allerede har testet deres første prototype af opsamlerrobotten. Det skete fredag den 4. marts i Struer Golfklub. - Version R0.5 kalder vi den første fungerende udgave af robotten, og den regner vi med at kunne præsentere i uge 35 på Danish Grenkeepers Associations årlige demoudstilling i Odense, mens den første serieproducerede R1.0 udgave vil være færdig til salg i foråret 2017, lyder det fra Dani Feller. Den første chefgreenkeeper har allerede meldt sig som forsøgskanin for boldopsamleren i udviklingsfasen. Det gælder Stig Helm Petersen i Silkeborg Golf Club - én af Danmarks største golfklubber med over 1700 medlemmer og 24.000 træningsbolde på drivingen rangen. Dani Feller: - Det er helt sikkert, at en boldopsamler- robot vil spare masser tid for greenkeeperstaben, som i stedet kan kaste sig over andre opgaver, som de måske ellers ikke får løst på grund af underbemanding. Robotten vil klart kunne spare penge for klubben i den daglige drift og vil kunne tjene sig selv ind i løbet af tre år. Støvsugerlignende Såvidt Dani Feller véd, findes der i øjeblikket kun en enkelt anden boldopsamlerrobot til rimelige penge på markedet, men den model kræver, at der etableres et elektronisk trådnet under hele det område, hvor golfboldene skal opsamles. Den israelske/polske model med Danmark som oprindelsesland kræver derimod ingen væsentlig forberedelse, da den styres automatisk via GPS. Opsætningen som foregår via en tablet giver mulighed for en effektiv og optimeret boldopsamling. Selve maskinen kommer nærmest til at ligne en større udgave af en robotstøvsuger og vil jævnligt automatisk tømme boldene ud i klubbens boldmaskine. Seriøsiteten i Dani Fellers og Jakub Elzbieciaks robotprojekt illustreres i øvrigt af, at de - udover Conpleks Innovation - har allieret sig med en håndfuld rådgivere, henholdsvis konsulent og partner Steen Villadsen, ekspert i capital raising og strategisk planlægning Mick Pedersen, DealHaus, advokat Hans Henrik Vilsgaard, Vilsgaard Advokater, samt senior business adviser Kresten Nørgaard Christensen, Develco Innovation. ■ NR. 1 - 2016 GREENKEEPEREN 43 43
Download PDF fil