FAGLIGT Året der gik - Erfaringsopsamling fra DGU´s baneområde i 2015 I løbet af 2015 havde Dansk Golf Unions konsulenter over 200 klubbesøg, hvilket er rekord. Alle disse klubbesøg har givet et fantastisk godt fundament for den praktiske erfaringsopsamling, som er en vigtig del af strategien for at fremme den bæredygtige greenkeeping. Denne artikel er et forsøg på at samle op på nogle af de erfaringer, der er indsamlet fra banekonsulenterne. AF TORBEN KASTRUP PETERSEN, BANECHEF I DANSK GOLF UNION Ide seneste år har DGU systematisk opsamlet den praktiske erfaring fra de konsulentbesøg, der er gennemført. I praksis er det foregået ved et månedligt møde med to punkter på dagsordenen: 1) Hvad sker der på banerne netop nu? og 2) Hvilke praktiske tips og tricks om bæredygtig greenkeeping har vi oplevet? Banekonsulenternes erfaringer Nedenstående er et udpluk af de erfaringer, vi har gjort os i løbet af året, opsat i kronologisk rækkefølge fra vinter til efterår: • I begyndelsen af året var der igen stort fokus på indberetninger af pesticidforbruget til Miljøstyrelsen. Det var tydeligt at mærke, at det nu var anden gang, at dette skulle gøres. Der var således færre opkald end året forinden, så mon ikke processen med korrekte indberetninger til tiden bliver endnu bedre i år. • Erfaringerne med Switch og Proline er fortsat rigtig gode, og erfaringerne med anvendelsen af dem stiger år fra år. Dette betød, at der var meget få svampeangreb i begyndelsen af året. Informationen om anvendelsen af produkterne blev bl.a. formidlet på DGU’s info-møder, hvor 241 personerne mødte op fra 121 forskellige klubber. Denne møderække rundt i hele landet har udviklet sig til en meget vigtig og central kommunikationskanal, som DGU fortsat vil benytte. • I foråret havde vi endnu engang erfaringsudveksling med de svenske konsulenter. Her havde vi bl.a. drøftelser omkring anvendelse af væksthæmmere. Det blev på den anden side af sundet ikke betragtet som noget mirakelmiddel, men det gav en bedre kvalitet på greens, da væksten var mere ensartet i løbet af dagen, og samtidig opleves det, at svampetrykket var mindre. De svenske konsulenter anbefalede ofte produktet, specielt til greens domineret med poa annua. I Danmark findes der pt. ikke noget godkendt middel til brug på golfbaner. Desuden drøftede vi anvendelse af fugtighedsmåler, som er et glimrende værktøj, som de svenske konsulenter ofte benytter. Erfaringer lød herfra, at tallet bør ligge på ca. 14-17 % på en push-up green. Disse drøftelser førte bl.a. til, at nye instrumenter blev indkøbt til DGU´s banekonsulter (fugtighedsmåler, græsbriller og lysmåler). • De udenlandske erfaringer blev i løbet af 2015 også hentet fra sydligere himmelstrøg, hvor Hollændere står overfor mange af de samme udfordringer, som vi især ser på pesticidfronten. Gensidige besøg på 22 GREENKEEPEREN NR. 1 - 2016
Download PDF fil