Selv mange år efter, at golf er blevet mainstream, er kvinderne markant i undertal i golfklubberne. Vi har talt om kvindens status med en række kvinder i forskellige roller i golfen. TEKST: CLAUS RØDGAARD THOMSEN FOTO: EMIL HORNSTRUP OG FRANK CILIUS ET ER DERFOR, vi ikke har flere kvinder i golfsport, tænker jeg. Det er til min nevøs fødselsdag i februar, og vi står fire mænd fra tre generationer og spiller basket i gården. Hvad har det med golf at gøre?, spørger du. Jo, pigerne har også fået tilbuddet om at gå med ned i gården, men svaret lød: – Vi pigehygger! Det er ikke et tilfælde. Det er et mønster. – Vi kender jo alle det der med, at drengene drøner rundt på skaterbanen, mens pigerne sidder og kigger på, siger Maja Pilgaard, der er chefanalytiker ved Idrættens Analyseinstitut. Kønnene forbruger sport på vidt forskel- lig vis. Golf er én af de idrætsgrene, hvor vi ser det helt tydeligt. Kun 28 procent af vores spillere i Danmark er kvinder. 72 procent er mænd. – Det er interessant. Men det er ligesom med valg af uddannelse. Vi hænger fast i nogle kønsroller. Vi kan se, at mænd er me- get mere til boldspil med konkurrence, og kvinder er til yoga, gang, fitness og dans, si- ger Maja Pilgaard. Kønsfordelingen er endnu mere skæv, hvis vi kigger på repræsentation i de fleste af golfens jobs. Vi har talt med en række kvinder, der be- finder sig som fisk i vandet i golfsporten. Om kønskulturen i golf og hvad det betyder for dem at være i mindretal. • 49
Download PDF fil
Arkiv