3 Titelforsvaret Vi ved nu, at Tiger Woods stadig har evnerne til at kæmpe med om majors. Vi ved også, at hans helbred er skrøbeligt, og at et titelforsvar kun er muligt, hvis fysikken tillader grundige forberedelser, og hvis de lave temperaturer i november ikke får ryggen til at stramme til. Vinder Woods, vil han tangere Jack Nicklaus' rekord med seks sejre i The Masters og rykke op til 16 majors for karrieren, to fra The Golden Bears total. Samtidig vil han blive den første til at vinde to år i træk siden 2001-2002, hvor Tiger selv præsterede den bedrift. 4 Gulddrengen genopstår Jordan Spieths spil er helt til hundene, og inden for få måneder kan han falde ud af top100 i verden. Den 26-årige Golden Boy har ikke vundet en golfturnering siden sommeren 2017. Tilbage er kun en skygge af den unge mand, der ad flere omgange i 2015 og 2016 indtog førstepladsen i verden. Men i seks forsøg på Augusta er vinderen fra 2015 kun to gange sluttet uden for top-3. Der findes intet sted bedre egnet til at vende tilbage til toppen end The Masters, hvor Spieth har fejret nogle af karrierens største triumfer og lidt sit største nederlag – en firedobbelt bogey på 12. hul, som kostede ham sejren i 2016 5 Veteranen i karrierens efterår Lee Westwood har været nummer ét i verden, har vundet 25 gange på europatouren og 44 gange rundt om i verden som professionel. Han er et fyrtårn i europæisk Ryder Cup-folklore. Han har aldrig vundet en major. 13 gange er Westwood sluttet i top-5, senest en fjerdeplads i sidste års Open Championship. I 2016 blev englænderen for anden gang i karrieren nummer to i The Masters, og det pegede i retning af, at mulighederne endegyldigt var tørret ud, da han faldt langt ned på verdensranglisten og ikke formåede at kvalificere sig i hverken 2018 eller 2019. Men med sejren i Abu Dhabi tidligere i år er 47-årige Westwood tilbage i top-50, og efter en 13. plads i US Open er han klar til at prøve lykken på Augustas lynhurtige greens for 19. gang. • 63
Download PDF fil